373 / 449
355
kunde yde større Hjælp, end de alt af en god Vilje havde ydet. Denne
Resolution blev først af Rektor og Dr. Resen den 11. Juli i Kongens
Fraværelse forevist Rigens Kansler Just Høg, som lovede at tale for den,
naar han for Svagheds Skyld kunde komparere in senatu, og derefter over
givet til Gregers Krabbe, hvorpaa Rektor endnu havde Avdiens hos Kongen,
som ved denne Lejlighed kun begjærede, at Professorerne i Stedet for
Kvinder vilde sende lutter Karlfolk, som vare bekvemmeligere til Volden
at opkaste og til at grave; men endnu samme Dags Aften indfandt sig General-
Krigs-Kommissær Knud Ulfeldt med Begjæring fra Kongen, om ikke Profes
sorerne Hs. Majestæt til „Velgefallen“ i Stedet for Folk vilde give en
samlet Sum Penge. Kongens Tjenere skulde ligeledes gjøre herudi, hvad
de kunde, saa vel som Borgerskabet. Til Gjengjæld vilde Kongen være
Professorerne en naadig Herre og forblive dem med al kongelig Gunst
bevaagen. Han tvivlede derhos ikke paa, at Rektor ved Begjæringens
Forebringelse i Konsistorium vilde bruge de rette Motiver og lade Pro
fessorerne forstaa, at Kongen tiltroede dem til hans naadigste Velbehag
gjærne at ville gjøre alt, hvad muligt var. En saa indtrængende Anmod
ning kunde Professorerne ikke modstaa. Den 12. Juli bevilgedes 500 Rigs
daler, af hvilke Professorerne selv erlagde de 333, fordelte saaledes, at de
7 øverste svarede hver 27, de 6 mellemste hver 18, og de 4 nederste hver
9 Rigsdaler. Resten fordeltes mellem supposita og Enker. Kvitteringen
for Beløbet, udstedt den 16. Avg. 1645 af Knud Ulfeldt, findes i Kon-
sistoriums Arkiv G- Senere have vi ikke fundet noget Exempel paa lignende
extraordinære Paalæg for Tidsrummet 1657 —60. Hvorledes Universitetet
da maatte yde Penge og stille Folk til Voldarbejde samt ægte med Heste
og Vogne, er udførlig fremstillet i Dr. Rørdams Skildring, til hvilken
vi nøjes med at henvise.
11.
I n d k v a r t e r i n g og V a g t h o l d .
indkvarteringen kunde
være af forskjellig Art, baade civil og militær. Naar Hoffet fejrede store
Højtideligheder, som Kronings- eller Bryllupsfester, saa at det ikke
havde Plads nok, maatte Byen tage sin Del baade af Folk og Heste,
og Universitetet blev da heller ikke skaanet3).
Da Prins Kristian V.
i 1634 holdt Bryllup med Magdalene Sibylla, proponeredes saaledes først-
den 9. Septbr. om 50 og senere den 11. om 60 Heste3), som skulde*'
indkvarteres hos Professorerne. Disse vare vel i alle Maader villige til
at tjene Hans Majestæt, men undlode dog ikke at gjøre Bemærkninger om,
at Hs. Maj.s Folk, som Sekretærer, Renteskrivere og desl., endnu ikke
havde faaet Indkvartering, medens de dog ikke nød større Privilegier
end Professorerne, som endog i Fundatsen kaldtes Kongens daglige Tjenere,
medens de derimod havde ulige bedre Plads, da Professorernes Huse vare
fulde af Børn, Studenter og fremmede Folk. Derfor formentes det, at
de kongelige Tjenere passende kunde tage deres Del af de 60 Heste.
’ ) Jfr. Nyt hist. Tidsskr. VI. S. 458. — 2) Rørdam IV. S. 417—21. — 3) A. C.
s. D.