378 / 449
360
kraftigste og bad, at Kongen vilde se i Naade til sit eneste Universitet.
Borgerskabets Ansøgning fik derfor ingen Fremme, og Fundats 7. Maj
1788 Kap. Y1I § 9 bevarede Indkvarteringsfriheden, der først bortfaldt ved
Rskr. 9. Maj 1806. I 1763 forsøgte Borgerne tillige at lægge Skat paa
Residenserne, støttende sig til et Par kgl. Reskripter af 24. Septbr. 1762,
som hjemlede Ligningen af forskjellige militære Udgifter paa hele Byens
Grundtaxt uden Hensyn til, hvad Frihed Ejermændene deraf ellers maatte
have. Men dette Forsøg er uden Tvivl ogsaa blevet afværget ved Pro
fessorernes Erklæring derimod 4), og Skattefriheden vedblev ogsaa i Følge
den ny Fundats 7. Maj 1788 Kap. VII §9 , som fremdeles hjemlede Resi
densernes tidligere Frihed for Grundskatten, hvorimod andre Skatter, som
Lygte- og Sprøjteskat, ogsaa maatte svares af dem. Efter de senere
Reformer ved Rskr. 9. Maj 1806, Adg. 21. Apr. 1812, Rskr. 28. Avg.
1829 og Lov 19. Febr. 1861 § 1, jfr. 2 og 3, svares af Residenserne de
samme Skatter som af andre Ejendomme2).
Hvad dernæst angaar de reelle Byrder, som paalagdes Ejendommene,
men ikke efter Taxt, saa som Vagthold, maatte man vist nok nærmest
gjøre den Betragtning gjældende, at der i Betragtning af den nedarvede
Frihed manglede tilstrækkelig Hjemmel til at paalægge dem; thi D. L.
3—6—2 talte kun om Ydelser, som svaredes efter Taxt. For de egent
lige akademiske Borgere har denne Frihed ogsaa været anerkjendt saa
godt som hele Tiden, i det Rskr. 31. Oktbr. 1749 for deres Vedkommende
lempedes ved Rskr. 31. Oktbr. 1750. For de undergivnes Vedkommende
hævdedes Friheden oprindelig ogsaa saa vel ved kgl. Resolution 2. Maj
1727, der fritog Universitetets Bogbinder for Brandvagt3), som ved Rskr.
2. Septbr. 1740; men Rskr. 9. Oktbr. 1750 gjorde dog en Undtagelse
herfra, for saa vidt som det i Overensstemmelse med Rskr. 31. Oktbr.
1749 paabød, at de Betjente, som dreve borgerlig Næring, skulde svare
Borgervagt, hvorimod alle andre Medlemmers Frihed derfor bekræftedes.
Hvad endelig de personlige Ydelser angaar, maa skjelnes mellem Nærings
skatter og andre rent personlige Byrder. Spørgsmaalet om den første
kunde kun opstaa i Henseende til Universitetets Forretningsmænd. Gjennem
lange Tider hævdede disse deres Frihed for bemeldte Afgift. Saaledes
fik Bogtrykker J. G. Høpfner i 1727 vel paalagt indkvartering efter
Grundtaxten4), men ikke efter Næring5). Senere fulgte imidlertid Magi
straten en modsat Fremgangsmaade, i det Bogtrykker N. C. Høpfner
under 15. Decbr. 1763 supplicerer til Kongen, fordi Magistraten havde
paalagt ham Indkvarteringsskat af borgerlig Næring. Universitetet anbe
falede hans Andragende i en lang Memorial 10. Febr. 17646) ; men om Af-
gjørelsen denne Gang vides intet, hvorimod senere Kane. Prom. 20. Apr.
O Skr. 19. Oktbr. 1763 (Kopi B.)., jfr. S. 32. — 2) Jfr. Stadskonduktør, Kaptajn
Krack’s Fremstilling af Keglerne, hvorefter Skatterne paa Bygninger og Grunde
i Kjøbenhavn beregnes, S. 3. — 3) Kopi B. 1740 fol. 24; Skr. 1750 (Pakken
138). — 4) Se ogsaa med Hensyn til Bogbinderen, Nyenip: Annaler S. 209—10. —
5) Jfr. Indkvarteringsseddelen i Kopi B 1740 fol. 26. — 6) Kopi B.