368 / 449
350
besynderligt var det, at Bogtrykkere, Boghandlere og Bogbindere i Reali
teten kunde drive borgerlig Næring, i det de arbejdede for og handlede
ikke blot med de akademiske, men ogsaa med Byens Borgere uden dog at
bære Byens Tynge. Ved denne Ordning maatte Byen til Dels betale for
Universitetet, medens fornuftigvis dette, na ar det vilde holde Folk, ogsaa
selv burde lønne dem. Kunde de ikke leve af Trafikken med de akade
miske Borgere, burde Universitetet skyde til Derfor var det over Maade
naturligt, at Borgerne i 1628 androge hos Kongen om, at Universitetets
hørige maatte skatte med Borgerskabet1). Men da Kansleren forelagde
Professorerne dette Andragende til Overvejelse, /havde de intet andet
Svar, end at der fandtes „Dokumenter nok in fundatione om deres Privi
legier-).“ Ad retlig Vej skete saaledes ingen Indskrænkning i Friheden;
men ikke saa sjældent maatte denne dog vige for et moralsk Tryk og
var endnu oftere udsat for faktiske Overgreb. Dog have vi ikke sporet
disse Forfølgelser mod de undergivne før 1628, men saa begynde de;
thi alt inden det ovennævnte Andragendes Fremkomst refererede Rektor
den 23. Januar i Konsistorium, at Borgerne havde pantet Universitetets
Foged og vilde trænge Salomon Sartor en Soldat paa, samt at andre
Universitetets Klienter ligeledes beklagede sig over, at der begjæredes Vagt
af dem, i hvilken Anledning Professorerne besluttede at henvende sig til
Kansleren3). I Oktbr. s. A. klager end videre Povl Skolemester over, at
han idelig tilsiges af Vagtmestre og Korporaler til Bys Arbejde og Vagt,
hvorpaa Professorerne raade ham til at sidde stille og ikke lade sig
noget vedgaa; men naar de gjøre ham nogen Uret eller pante ham, skal
han holde sig til sit Privilegium, lade det læse og paaskrive for Borg
mester og Raad og begjære Dom i Henhold dertil.
Fra det nævnte
Aar kan derfor dateres en vedvarende Fejdetilstand mellem Universitetet,
som kæmper for sine Rettigheders Hævdelse, og Borgerskabet, som vil
have Ligheden gjennemført, i alt Fald for de Universitetet undergivnes
Vedkommende.
Hvilket Fond af Misfornøjelse der er opsamlet hos
Borgerskabet, viser bedst H. D. D. 20. Decbr. 1630 med dens mange
Stridspunkter. En naturlig Følge heraf er, at Borgerne med den yderste
Flid kontrolere Akademikernes Forhold3), og Universitetet paa sin Side
maa iagttage den vderste Forsigtighed saa vel ved strængt at for
byde sine undergivne Driften af borgerlig Næ ring4) som i Særde
leshed ogsaa ved at være yderst varsomt med at optage Byens Borgere
blandt de akademiske.
Da en Hr. Valentino den 28. Maj 1631
begj ærede inscriptionem in matriculam academiæ, turde Professorerne
derfor ikke paa egen Haand indskrive ham, og Kansleren turde heller
ikke raade dertil, men mente, at man kunde give Borgmester og
Raad et Ord derfor, hvilken Mening dog ikke vandt Konsistoriums
O Ovfr. S. 142. A. C. 5. Maj 1628. — 2) Ovfr. S. 144. — 3) Ovfr. S. 283. —
4) Ovfr. S. 286.