![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0363.jpg)
345
for Beløbets Indbetaling til O. Povisch nedlægges i Konsistorium deil
6
. Juli 1653; men Størrelsen angives ikke.
Nu standse Skattebrevene en Stund, og i Stedet for træder en Appel
til Professorernes patriotiske Følelser. Den 23. Apr. 1654 proponerede
Rektor efter Kanslerens Begjæring et frivilligt Udlæg af Professorer og
supposita til Fædrelandets Konservation, hvilket skulde indskrives i en
særskilt Bog. Beløbet udgjorde 984 Rdlr. Sp. og
2
Mk., som efter
Kanslerens Anvisning den 26. Maj om Aftenen betaltes til Hr. Axel
Urups Tjener1).
Det største Bidrag, 150 Rdlr., ydede Th. Fincke;
Bispen, Dr. Svane, samt Margrete, Dr. Fiurens«Enke, bidroge hver 100.
Efter disse betydelige Ydelser rejstes ingen ny Krav før 1657*
I dette Aar holdtes den tidligere omtalte Rigsdag i Odense den
23. Febr. Propositionerne, som bleve fremsatte paa denne Rigsdag, saa
vel som Svarene fra Universitetets deputerede ere trykte i Dr. Rørdams
Afhandling2). Her fremhæve vi kun, at den vedtagne Kontribution var
den betydeligste, der endnu var overgaaet Professorerne, i det de maatte
erlægge Halvdelen af deres visse Jordebogsindtægter og desforuden
3
%
af rentebærende Kapitaler. Halvdelen deraf erlagdes den 23. Juni med
henholdsvis 632 Rdlr. 3 Ort IIV
3
Sk. og 6584 Rdlr. 1 Ort
22
Sk. En
yderligere Indbetaling af 2800 Rdlr. skete den 13 Avg.; om Erlæggelsen
af Resten haves ingen nærmere Oplysning3).
De Byrder, som paalagdes Universitetet i Krigen 1657—1660, vil
det efter deres hovedsagelige Beskaffenhed være naturligst at omhandle
blandt de kommunale. Der er kun enkelte, som der er Grund til at
nævne her, saa som Paalægget om at levere Postvogne, der satte Pro
fessorerne i stærk Bevægelse4) , om at sekundere Ritmester Unchen
med 4 Heste og laane Generalmajor H. v. Ahlefeld deres Heste til
Udfald, om at bidrage til Flaadens Udrustning og Skibsfolks Hvervning,
underholde et Kompagni Enspændigere og levere Senge til et Lazaret paa
Kristiansliavn5). Derimod maa her endnu omtales den Hovedskat, som
det paalagdes Universitetet at udrede ved Kgbr. 11. Novbr. 1660. Hver
Professor skulde derefter svare 4 Rdlr. for sig , 4 Rdlr. for sin Hustru
og 1 Rdlr. for hvert Barn. Enhver af deres supposita og andre af Uni
versitetet dependerende skulde for sig, Hustru og Barn svare det halve.
Hver Professors eller suppositum’s Enke, som havde Formue,
2
Rdlr. for sig
og 1 Rdlr. for hvert Barn; hver Tjenestekarl skulde svare Vs Rdlr., hver
Dreng og hvert Tjenestekvindfolk eller Pige en Rigsort. Spørgsmaalet
var, om Studenter ogsaa skulde yde; men Kansler og Konsistorium besva
rede Spørgsmaalet benægtende. Skjønt Skatten siges at være samtykt af
samtlige Rigens Stænder, og Universitetet var repræsenteret paa Mødet,
meldes dog intet om, at Universitetets Fuldmægtige have bevilget
den. Tvært imod er Brevet til en vis Grad affattet i Overensstemmelse
]) A. C. 21. og 26. Maj 1654. — 2) Nyt hist. Tidsskr. VI. S. 462—64. —
3) Nyt hist. Tidsskr. VI. S. 466. — 4) Nyt hist. Tidsskr. VI. S. 482. — r>) Nyt hist.
Tidsskr. VI. S. 492, jfr. 517, 500, 508—9, 513, 523, 533 m. fl.
44