364 / 449
346
med de tidligere Anordninger paa forventet Bevilling. Det var det sidste
Exempel paa den Slags Skattebreve. Med Aar 1660 bortfalder Universi
tetets Skattefrihed, og Universitetets Medlemmer ere nu undergivne de
samme Regler i Henseende til direkte Skatter som andre, navnlig gejst
lige Embedsmænd og Borgere. Særlig kan mærkes, at Extrapaabuddet i
Fdg. 14. Maj 1668 ogsaa fandt Anvendelse paa dem, saaledes at de
svarede lig andre gejstlige Embedsmænd og desuden ydede
1U
% af
de dem pro officio tillagte Jorder og Tiender efter Edg. af s. D.
Yel
supplicerer Konsistorium den 20. Ju li 1768 om at maatte være fri for
Vé % af Skatten; men under 23. Avg. s. A. reskriberede Kammer-Kol
legium, at Professorerne skulde svare baade de 10 °/o af deres Embeds
indtægter og
14
% af Jordegods og Tiender, dog saaledes, at det sidst
nævnte Beløb forlods fradrages Indtægten, og ved Skr. 23. Septbr. s. A.
forklaredes dette nærmere derhen, at Professorerne skulde svare Vi % af
Jorders og Tienders Værdi og af deres andre Indtægter 10 Vo1).
B. A k c i s e f r i h e d .
I Følge en Ytring i A. C. 11. Marts 16572) kunde det synes, som om
Professorerne havde haft en omfattende Toldfrihed for „Gods, Bøger og
andet“, men nogen Hjemmel for slig Toldfrihed have vi dog ikke fundet;
tvært imod kan vist nok den specielle Bevilling 10. Apr. 1631 for de
højlærde til toldfri Indførsel af det Papir, som de behøvede til Bibelens
Tryk, paaberaabes derimod. En virkelig lovhjemlet Frihed nød de kun
for Akcisen paa Drikkevarer, i det Kristian III.s Fundats hjemlede Uni
versitetet Ret til at have en egen Kjælder og derover sætte en Bestyrer,
som uden Afgift maatte sælge Dl og Vin, endog udenlandsk, til Profes
sorer og Studenter overalt i Byen.
I forbigaaende kan her mærkes, at
Professorerne i ældre Tid af denne Kjælder plejede at sende tilrejsende
fremmede, som de vilde hædre, en Æresskjænk, og den samme fik ogsaa
promoti saa vel som Professorerne selv ved festlige Lejligheder, f. Ex.
naar de holdt Bryllup, indtil senere Gaven forandredes til en Penge
sum, hvis Ydelse ligeledes afskaifedes i 1667 3). Ved Kgbr. 17. Maj
1558 blev nærmere fastsat, at den Borger, hvem Professorerne
overdroge Udsalget, akcisefrit, maatte faa udleveret
6
Læster tysk Dl og
2 Fade paa
8
eller 10 Amer V in4).
Om denne Grænse imidlertid er
bleven overholdt i senere T id e r, turde være et Spørgsmaal. Da Prins
Kristian under 16. Decbr. 16255) indrømmede Professorerne i Sorø
samme Toldfrihed paa Vin, som tilkom Kjøbenhavns Professorer, kunde
man vel fristes til at antage, at Fundatsen hjemlede Professorerne ikke
blot Akcise-, men ogsaa Toldfrihed. Denne Antagelse vilde imidlertid
være fejlagtig; thi Brevet har uden Tvivl brugt Udtrykket Told i den
1)
Samtlige Skr. i Kopi B. — 2) Nyt hist. Tidsskr. VI. S. 464. — 3) A. C.
25. Apr. 1667: Blev sluttet, at der efter gammel in academia vedtagen Skik skal
foræres Dr. Vormio til hans Bryllup 40 Rdlr. i Stedet for en Arne Vin, men at
herefter saadan Sædvane ikke videre skal kontinuere, formedelst at Universitetets
Midler ej nu ere saaledes, at man den Bekostning videre kan gjøre. —• 4) Rør
dam IV. S. 95. — 5) Sj. Tegn.