370 / 449
352
Yi betragte da først:
I.
Y d e ls e r n e ti lK j ø b e n h a v n s B e fæ s tn in g . For den Maltskat,
som til dette øjemed paalagdes under Frederik II., befriede denne Univer
sitetets altid redebonne Ven og Velynder Akademikerne ved Kgbr. 13. Apr.
1567 »og 21. Febr. 1569‘i. Men ved Kgbr. 18. Marts 1607 blev det
paalagt Professorerne at give 1 Rdlr. til Befæstningen af hvert Udhus,
de havde at bo rtleje2), og ved Kgbr. 23. Apr. 1609 anmodedes Pro
fessorerne om „for denne ene Gang“ at give Skat af deres Huse og
Lejevaaninger lige med andre Byens Indbyggere3).
I 1640 er del
uden Tvivl igjen bleven stillet Fordringer til Universitetet; thi i Avg.
s A. besluttede Professorerne at lade Kansleren se Kongens Brev fra anno
1609 om, at man kun skulde yde denne ene Gang.
Imidlertid har
Universitetet dog uden Tvivl ved den Lejlighed atter maattet betale
for sine Huse; thi den 23. Apr. 1642 4) berettes, at Fru Barbara,
Kort Aslaksens Enke, blandt sin salig Mands Breve har fundet en
Kvittering for 47 Rdlr. Voldpenge, som han har udlagt for Profes
sorerne , hvilke derefter erstattes hende. Fremdeles indkræves Bidrag
af Husene til Befæstningen baade i 1645 og 1647. Den 3. Maj 1645
proponerede nemlig Rektor, hvorledes enhver af membra academiæ, som
havde Ejendomme her i Byen, skulde forholde sig med deres Grund
skat, efterdi Rodemestrene havde været hos nogle af dem og begjæret
Udlæg. Professorerne mente, at Rektor venlig skulde bede Borgmester
om Kopi af Kongens Brev om Husenes Taxering og Skat deraf saa og
Udskrift af Taxten, saa vidt Professorernesog deres undergivnes Huse
vedkom.
Den 17. Maj 1647 proponerede end videre Rektor i Over
værelse af en Del undergivne, at Kansleren paa Kongens og Danmarks
Riges Raads Vegne begjærte, at Professorerne, som havde egne Huse her
i Byen, efter Vurdering vilde give 1 °/o til at forfærdige Volden uden
Byen efter den samme Taxt, som tilforn var gjort, og paa samme Manér,
som ogsaa tilforn var brugt, og den 25. April 1653 udgik yderligere
Kgbrev5) om et Bidrag til Befæstningen af 1 % af samtlige baade
borgerlige, gejstlige, adelige og andre Gaardes Taxt. Da endog Rigens
Raader havde bevilget dette Bidrag af deres Ejendomme, ere Professorne
selvfølgelig ikke slupne; men da der i Brevet dog kun tales om Under-
saatter af Adel og Gejstligheden og „Vore Tjenere“ , som have Gaarde
i Byen, hjemle Ordene i alt Fald ikke, at Paalægget er blevet udstrakt
ogsaa til Residenserne.
Om de reelle Bidrag til Befæstningsarbejdet, som Universitetets
Borgere maatte udrede i Belejringstiden, henvises til Dr. Rørdams tidli
gere nævnte Afhandling.
Det første Krav paa personlige Bidrag til Befæstningen møde vi
den 28. Febr. 1644, da Magistratens Udsendinge Lauritz Eskildsøn og
') Rørdam IV. S. 2 11, 217. — 2) Rørdam III. S. 216—21. — 3) Lassen: Akt
stykker til Kjøbenhavns Befæstnings Historie S. 124, jfr. S. 123. Rørdam III.
S. 220. — 4) A. C. s. D. — 5) Tillæg.