3 3 8
af Universitetets Middel til Stændermødet i Odense den 29. Januar. Den
17. s. M. deputeres Rektor, Biskop Resen, og Dr. Th. Fincke dertil med Fuld
magt universitatis nomine, og den 21. aflægger Rektor Beretning om den
paa Mødet bevilgede Kontribution. Efter hans Forklaring skulde det synes,
som om der kun var bevilget 1 °/o Skat af udestaaende Kapitaler; men
Kongebrevet af 25. Marts, som læstes i Konsistorium den 31. s. M.,
lyder dog paa 2 % af samme foruden 400 Rdlr. at betale med Halv
delen henholdsvis til Filippi Jacobi og Martini Dag til Rentemestrene i
Kjøbenhavn. Fra de 400 Rdlr. droges, skjønt ikke uden foregaaende
Dissens, 46, som adskillige supposita og Enker godvillig bidroge, og
Resten lignedes paa Professorerne efter samme Forhold som i den svenske
Fejde. Kapitalskatten udgjorde i de to Terminer tilsammen 1893 Rdlr.,
81 halve Kroner, 3 Styk von Achten og 32 Mark1). Blandt Bidrag
yderne glimrer Professor Th. Fincke hver Gang med et Beløb af over
234 Rdlr.
Næppe var denne Skat fuldt ud ydet, før der allerede rejstes ny
Krav. I December 1627 holdtes en Stænderforsamling i Kjøbenhavn,
og efter Paalæg af Kongen, meddelt af Kansler Jakob Ulfeldt, sam
menkaldte Prorektor, Biskop Resen, Gejstligheden „samtlig“ til et
Møde, som afholdtes den 20. s. M. i Konsistorium.
Der indfandt sig,
foruden Professorerne, Bisperne fra Fyn og Skaane med Provster og
nogle Kanniker fra Roskilde og Lund. -Øjemedet med Mødet var at
raadslaa om Soldaternes Betaling, Flaadens Udrustning og andre Krigs
fornødenheders Tilvejebringelse. Efter Prorektors Meddelelse herom er
klærede imidlertid Bisperne ikke at kunne slutte noget desangaaende, før
de vidste, hvad Adelen vilde gjøre, ligesom de heller ikke havde raad-
ført sig med deres Provster, og trak sig derfor i Forening med de andre
gejstlige tilbage, i det de erklærede at ville tage Sagen i Betænkning
indtil Løverdag. Da Professorerne derefter delibererede indbyrdes, gjordes
først gjældende, at Anmodningen formentlig ikke gjaldt dem, efterdi
de ikke havde faaet Kongens Brev. Men da Prorektor i den Anledning-
erklærede, at de sikkert vilde faa Brev, hvis de ikke nøjedes med Bud,
toge de Sagen paa en anden Maade, i det de bade ham paa bedste Maade
berette Kansleren Universitetets Tilstand, hvorledes det var et ringe
corpus paa 14 Personer, som sad i en dyr Næring her i Byen og alt
havde ydet ikke saa lidt, medens de ikke havde anden Indtægt end
Landgilden, som det blev mere og mere vanskeligt at faa ind. Dermed
sluttedes Forhandlingerne den Dag. Den 22. Decbr. gave Bisperne med
to Provster igjen Møde paa Konsistorium, og alle enedes da om at
gjøre, hvad de formaaede, til en endelig Freds Opnaaelse. Dermed var
vist nok den Begjæring skrinlagt, og ny Krav rejstes ikke før i Aaret
1638. Da indkaldtes ved Aab. Brev 4. Maj samtlige Rigens Stænder,
Adel, Gejstlighed og Borgere, til et Møde i Odense St. Hans-
Tillæg; A. C. 30. Apr. og 14. Novbr. 1627.