354 / 449
336
kan som en Anvendelse af denne Hovedregel mærkes, at Magistraten
ikke var beføjet til at udnævne Bestillingsmænd, som Musikanter, Bede-
mænd osv., for andre end Byens Borgerea) , medens Universitetet ud
nævnte dem selv for sin egen Jurisdiktion. Heller ikke var Universitetet
forpligtet til at benytte Byens Haandværkere; men det var tvært imod
fra gammel Tid i Besiddelse af en vis Lavsfrihed, hvilken Professorerne
hævdede for sig som et gammelt Kapitelsprivilegium-).
Aktuelt synes
dette dog kun at være bleven øvet mod Skrædderne; men mod
deres forbitrede Angreb maatte da ogsaa academici værge deres Frihed
i som uden for Kjøbenhavn3). Naar nemlig en akademisk Borger lod
en „Bønhas“ sidde hjemme og arbejde for sig, brød Skrædderne uden
videre ind og bortførte Bønhasen tillige med Tøjet. Saaledes gjorde de
ved Frue Skoles Rektor4), og saaledes. gjorde de igjen ved Hr. Friederich
Severin5). Professorerne raadførte sig med Kansleren, som mente, at de
skulde staa paa deres Privilegier mod Skrædderne6) , og saa kom det til
Proces. I selve Sagen mellem Skrædderne og Dr. Friederich vandt vel
denne7), men den anden Dom samme Dag mellem Byen og Universitetet,
i hvilken ogsaa dette Tvistemaal afgjordes8), er derimod klavsuleret saa
ledes, at den i Realiteten snarest giver Skrædderne Medhold. I hvert
Fald ophørte disse ikke med deres Jag t efter Bønhaser, men vedbleve at
bortføre dem, f. Ex. fra Regensen9), og Lavsfriheden er paa den Maade
uden Tvivl gaaet in desvetudinem.
I Modsætning til den anførte almindelige Regel maa dog mærkes
et Anliggende, i hvilket der bestod et Fællesskab mellem Byen og Uni
versitetet, nemlig Fattigvæsenet. Det ser man f. Ex. af et Brev 21.
Marts 1630 fra Kristian IV. til Bispen, theologi og Borgmester og
Raad, hvori det hedder, at da han for nogen Tid siden har befalet dem
at forfærdige en Ordinans angaaende de fattige, men det af Betlernes
daglige Omløb paa Gaderne ses, at den endnu ikke er bragt i Stand, saa
skulle de gjøre den færdig inden 3 Uger, saafremt de ikke selv ville være
fortænkte at give noget til de fattige10). Den almindelige Fattigbog gik
derfor ogsaa fra gammel Tid rundt til de akademiske Borgere, der indskrevesig
for Bidrag i den lige saa vel som andre11), men ved Siden deraf forundtes der
dog i det 16de og 17de Aarhundrede jævnlig baade fremmede og indfødte
studiosi en eleemosyna ex fisco, de førstnævnte i Særdeleshed, naar de udgave
.’ ) Rskr. 28. Marts 1 7 1 1 om, at Universitetet ej er pligtigt at bruge Stads
musikanten. — 2) Jfr. Roskilde Kapitels Vidnesbyrd 12. Apr. 1629, som fremlægges
under Sagen. — 3) A. C. 1 1. Marts 1637: Læst Dn. Dr. Henric Costeri Brev, qua con-
tinebatur victoria insignis contra sartores Neocopienses Palstrios obtenta. — 4) A. C.
22. Juli 1626: Oldermand med en Bysvend og nogle Skræddere havde iværksat
Bortførelsen. — *) A. C. 25. Oktbr. 1628. — G) A. C. 26. Ju li 1626. — 7) Jfr. Dom
20. Juli 16 3 1: Tillæg. — 8) Tillæg. — 9) A. C. 19. Oktbr. 1654. — 10) Jfr. en
senere Skr. 30. Marts 1633 til de samme. (Sj. Tegn.). — n ) A. C. 18. Apr. 1630:
Enhver skal annuatim contribuere in pauperes her i Byen efter sit gode Tykke og
skrive det ind i Bogen, og skal Bogen bæres hen til andre Professorer, supposita
Academiæ og viduas. 29. Marts 1636: Af den Kvota, som hvert Kvartal udlægges,
skal først aftages, hvad der forbruges til fattige studiosi, og Resten sendes til de
fattiges Forstandere.