331 / 449
313
en eneste Gang med sin Præcéptor siden den Gang, han kom igjen (efter
a t have været Skolemester i Landskrona), ej heller havde proberet ham
studia sua eller exhiberet ham noget specimen diligentiæ, ikke heller
havde nogen Lektiebog, hvormed han kunde bevise, a t han havde h ø rt
professorum prælectiones.
Derimod gjorde im idlertid Juristen, Professor
um,
,
a. gjældende, a t actualitas studiosi, præsertim veterani, non
consistit m sola audientia lectionum sed et in privata lectione et m edi-
tatione bonorum autorum . Da Sagen saaledes var tvivlsom, fik Rektor det
Æ rende at bevæge ham til godvillig at vælge aliud vitæ genus, hvorpaa
undæus vedtog sponte a t abdicere sig ordine og stipulata manu lovede
at ville begive sig bort fra Byen.
Egenskaben som actu studens tab tes ikke ved et blot m id lertid ig t
Ophold uden for Kjøbenhavn. Den
17.
Maj
1646 drøftedes
S p ø rg sm å le t
cei om i Anledning af en Skrivelse fra Biskop E rants Rosenberg i Viborg,
som beklagede sig over, a f Studenter paa Snapstinget øvede stor Modvilje
med Slagsmaal og K lammeri om N attetide, hvorfor han ønskede a t vide,
under hvis Jurisdiktion studiosi, som opholdt sig uden for Kjøbenhavn
vare
Professorum Svar var, at studiosi, som ikke ere in officio, hvor
som helst de sig opholde, søge deres Ret hos Akadem iet, saa a t enhver
der har T iltale mod dem , skal stævne dem hid. Men hvis de anden
Steds begaa Slagsmaal eller forgribe sig i nogen Maade, som de bør an-
holdes for, da er det b ed st, at man samme Steds omgaas dermed, som
her i Kjøbenhavn, nem lig at, naar de efter sat Vagt i saadanne G jerninger
paagribes, Vagten anholder og inkarcererer dem til Morgenen efter o°-
da strax præsenterer dem for B ispen, som kan tilholde dem a t resarcire
damnum.
Men dersom de herudi findes m odvillige, da kan han
advisere Professorerne, som kunne lade dem hid over citere og pro meritis
straiie ).
, . , !kke l f ”,ske Mart Stiller Fol'hol(let sig i Henseende til de studiosi,
dei bleve Skolemestre. Med Hensyn til T iden efter 1683 hersker vel
ikke synderlig T v iv l, da D. L. 1 - 2 - 1 5 indeholdt en alm indelig Regel
om a l e Skolebetjente; men saa meget mere tvivlsom er Præ ris i den
orud lggende Tid. A t Studenterne ikke ved a t overtage private Pædago-
giei udgik af Universitetets Jurisdiktion, godtgjør utvivlsom t Kgbrev 30.
an. 6 5 0 2).
Heller ikke skete d e t, fordi de oprettede Privatskoler,
m en Islænder, Torlak Torkilsen, hvem Universitetet tillod hjemme hos
sig at undervise Børn i Begyndelsesgrundene af det danske og latinske
► piog „ita tamen ne u ltra declinandi et conjugandi formifias quodam
modo cognitas apud se detineat eos, qui linguæ Latinæ addiscendæ adhi-
f.u n t“. hedder det n et°P : E rit jurisdictioni academicæ subjectus, nisi
negotns^ civilibus se imm iscu erit3). Men Studenter udgik heller ikke af
Universitetets Jurisdiktion, fordi de bleve offentlig beskikkede Skolelærere
endog uden for Kjøbenhavn. Den 26. Novbr. 1628 mødte saaledes en
J ) Jfr. Rørdam III. S. 177—78, 221—22- IV 8
390
-
A
r
19
T„u
«
- 2) Ovfr. S. 308. — 3) A C. 30. Avg. 16 17
’
16 6 1; m‘ fl'
40