324 / 449
306
indkvartering for deres Residenser, medens Præ sterne i Følge Rskr. 12.
Oktbr. 1742 m aatte svare den sidste.
§
45 ‘
Om M e d l e m m e r n e a f U n i v e r s i t e t e t s K o r p o r a t i o n .
Som en almindelig Betegnelse for Universitetets Medlemmer bruges
Udtrykkene m em b ra1) og supposita, ikke suppositi, hvilken Form danner
en enkeltstaaende U ndtagelse-).
I den anførte vide Betydning forekommer Udtrykket supposita
gjennemgaaende i de æ ldste S ta tu tte r3), og i Konsistoriums Kopibog
for Aar 1768 findes endnu en Fortegnelse over Universitetets skat
skyldige supposita, indbefattende sam tlige ordinære og extraordinære
P rofessorer4). Jævnlig bruges im idlertid Udtrykket i forskjellige snævrere
Bemærkelser. Saaledes tales alt i K r. P s Brev om doctores og m agistri
med deres bona et „supposita“ ; i Fdts. 31. Marts 1732 § 95 gives lige
ledes Universitetets supposita, som udmærke sig ved Lærdom og Flid,
Haab om at blive Professorer, og Rskr. 2. Septbr. 1740 benytter endelig
ogsaa det tilsvarende danske Ord som Betegnelse for sam tlige Universi
tetets Medlemmer ene med Undtagelse af Professorerne.
I Modsætning
til disse, den akademiske Øvrighed, udgjøre da supposita Universitetets
Undersaatter, og Udviklingen i den akademiske Sprogbrug er paa dette
P unk t i fuldkommen Harmoni med den statsretlig e.
Ligesom denne fra
gammel T id h ar vedkjendt sig U dtrykket Undersaatter, medens Betegnel
sen Borgere ikke forekommer før i Indfødsretten 1776, saaledes er „Uni
versitetets U nd ersaatter“ den ældgamle B etegnelse, medens Udtrykket
„akademisk Borger“ har haft den mærkelige Skæbne, a t det først er blevet
mere alm indeligt, efter a t den akademiske Republik var bo rtfald en5), medens
det tidligere kun brugtes en Gang i Ny og N æ 6).
En endnu snævrere Bemærkelse af Ordet supposita findes fremhævet
i Konsistoriums Forhandlinger fra Aar 1658 i Anledning af et Konge
brev, som havde bestem t, a t Universitetets supposita skulde være fri for
Indkvartering.
Borgmester og Raad vilde ved supposita forstaa Profes
sorerne selv; men disse gjorde dem opmærksomme paa, a t efter Fundatsen
forstodes ved supposita Pedeller og andre m inistri, saa som Bogtryk
k ere, Bogbindere m. m .7).
Under dette „m. m .“ indbefattes her ikke
Studenterne, men vel doctores og m agistri sam t Enker, der stode under
Universitetets Værgemaal. D ette fremgaar navnlig af Skattebrevene8) og
R everserne9) i Anledning af modtagne Skatter. Begrebsmæssig omfatter
*) Statutt. Art.
25.
A.
C.
15.
Jan.
1644. —
2) A.
C.
13.
Jan.
1644:
suppositos.
— 3) Artt.
3, 37. —
4) Jfr. derimod Design, i Kop. B.
1790—95
S.
842. —
5) Fdg.
20.
Juni
1788
§
24:
Prom.
16.
Febr.
1793;
Lov
1.
Apr.
1871
§
7
m. fl. — 6) A. C.
17.
Juni
1635; 27.
Jan.
1636;
Adg.
15.
Marts
1743
§
3
m. fl. — 7) Nyt hist.
Tidskr. VI. S.
486—87.
— 8) Skattebreve
11.
Marts og Juli
1642; 17.
Jan.
1652:
bedendes derfor naadig, at I bandle med doctoribus, magistris og andre lærde
samt deres Enker, Værger og andre Eders suppositis om Indkvartering. Kgbr.
8
.
Febr.
1660:
Eftersom professoribus et suppositis academicis kan tilkomme.
9) Revers 14. Juli 1658: Professoribus et suppositis.