321 / 449
30 3
for sig uden Forbindelse med de gejstlige, i det der tales om K jøbenhavns
Indvaancro i og nden for Rangen, gejstlige eller verdslige, civile eller
m ilitæ re, Professorer, Studenter og andre Universitetets Betjente. Som
Følge h eraf kan det ikke antages, at den i § 5 ved gejstlige Embeds-
mænd skulde liave tæ nkt paa Professorerne, end ikke paa de teo log isk e;
thi ligesom disse altid før havde delt Skæbne med de andre Professorer,
ogsaa i Henseende til Værneting, saaledes er der efter det almindelige
Udtryk i den citerede Fdg.s § 1 heller ingen Anledning til i Nutiden at
opstille en afvigende Regel for dem.
En modsat Antagelse vilde ogsaa
efter de tydelige Udtryk i Fdg.s § 5 føre til, a t enhver Embedsforseelse,
hvori de m aatte gjøre sig skyldige, selv om den slet ikke vedkom Lær
dommen, m astte behandles for en gejstlig Ret, hvilket vilde være en fuld
stændig Unaturlighed, og paa den anden Side skjønnes ikke rettere, end
at Hof- og Stadsretten lige saa vel maa kunne paadømme en Sag, f. Ex.
angaaende vrang Lære, som Højesteret kan det.
Fremdeles bestaar der endnu en baade formel og m ateriel Forskjel
i Henseende til Bestemmelserne om Professorernes og egentlige gejstliges
Beskikkelse og Lønning.
Navnlig kan i Følge den gjældende R et en
Professor, endog i Teologi, beskikkes, ikke blot uden Ordination, men
endog uden Examen, og kun teologiske Professorer bør fremdeles be-
kjende sig til den evangelisk-]utherske Religion.
F ra 1660 indtil 1848 havde endelig ogsaa Universitetet sine egne
Tilsynsmyndigheder, først Patronen, senere Direktionen, medens G ejstlig
heden hele Tiden sorterede under Kancelliet, hvortil i Følge Fdg. 1.
Oktbr. 1737 kom G en e ral-K irk e-In sp ek tio n s-K o lle g iet, som vel havde
Tilsyn med K irken og Gejstligheden, men derimod ikke ud strak te sin
Myndighed over Universitetet. Siden 1848 sortere derimod Universitetet
og Gejstligheden under det fælles M inisterium for K irke- og Undervis-
ningsvæsenét, og gjennem det teologiske F aku ltet samt Reformations
festens Højtideligholdelse har Universitetet, som tidligere bemærket, endnu
bevaret en vis konfessionel Karakter.
§ 44.
U n i v e r s i t e t e t s F o r h o l d t i l d e n g e j s t l i g e S t a n d . -— Fortsættelse.
I foregaaende Paragraf have vi indskrænket os til at betragte Univer
sitetets og Gejstlighedens indbyrdes Forhold i statlig Henseende; men der
er endnu en anden Retning, i hvilken det trænger til at belyses, nem lig
for saa vidt angaar kommunale Anliggender. Her bliver ikke Spørgsmaal
om Forholdet mellem Universitetet og Gejstligheden i dens Helhed, men
kun om Forholdet mellem U niversitetet og den kjøbenhavnske Gejstlighed.
Ligesom R iget og Provinserne fra gammel T id havde en Flerhed
af Stænder, saaledes g jald t det samme om Byerne, navnlig om K jøben-
havn. Man maa derfor vel skjelne imellem Rigens Stænder og Byens
Stænder, og det er vildledende, naar man i historiske Frem stillinger i
A lmindelighed finder ta lt om Stændermøder uden Fremhævelse af, at