317 / 449
299
Spørger man dernæst, med livilken a f den gejstlige Stands Bestand
dele Universitetet i retlig Henseende nærmest kan sammenstilles, lyder
Svaret: med Kapitlerne, og denne Sammenstilling er igjen næ rm est en
Følge af, a t Kjøbenhavns Universitet i Alm indelighed betragtedes
som A rvtager efter det kjøbenhavnske Kapitel.
I et Brev fra Biskop
Hans Albretsen og Dr. N. Hemmingsen af 24. Novbr. 1564 U paastaas
det saaledes, a t Universitetet er et Forsvar til F rue K irke og har
den R e ttigh ed , som K ap itlet i Kjøbenhavn havde udi sin T id ; ja,
under en Procedure for Herredagen med Kjøbenhavns Skrædderlav i
A aret 1630 paastaa Professorerne endog, at Fundatsen tillægger Univer
sitetet al den Frihed, som Kannikerne have haft. D et gjør nu vel Fun
datsen, saa vid t skjønnes, aldeles ikke, i det den kun siger, at Kannikerne
skulle vedblive a t nyde samme F rihed som tid lig e re 2); men desuagtet fik
Professorernes Paastand udtrykkelig Medhold i H. D. Dom 20. Ju li 1 6303).
En Hovedvirkning af denne Universitetets Indordning under den
gejstlige Stand og Sammenstilling med Kapitlerne var det navnlig, at
Universitetets deputerede første Gang i 1584 og 1608 mødte paa R ig s
dagen til Hylding og Yalg efter Indkaldelsesbreve, retted e til G ejstlig
heden, som meddeltes Professorerne henholdsvis af Bispen og Kapitlet
i Roskilde4).
Men ved det anførte maa dog bemærkes, at skjønt Universitetet vel
uden Modsigelse fandt sig i at henregnes til Gejstligheden, naar det var
til dets Fordel, spores der paa den anden Side en ikke utydelig T ilbøje
lighed hos det til at sondre sig fra den, hvor Talen var om offentlige
P a a læ g 6), og denne Sondring var ogsaa for saa v id t berettiget, som trods
den foranførte Indordning Universitetets R etsstilling dog la n g t fra i
alle Henseender faldt sammen med den øvrige Gejstligheds, være sig
Præsteskabets eller endog Kapitlernes. Tvæ rt imod var Forholdet i Virke
ligheden det, at den saakaldte gejstlige Stand efter Reformationen om
fattede en Flerhed af Bestanddele, nemlig den egentlige Gejstlighed eller
Ministerium, K apitlerne og Universitetet, der vel sammenknyttedes ved
en fælles Benævnelse, men i øvrigt stode formelt uafhængige af hinanden
og m aterielt nød forskj ellige Kaar.
I formel Henseende kan saaledes navnlig mærkes, at medens Univer
sitetet vel modtog sine første Indkaldelser til Rigsdagen gjennem Biskop
og Kapitel, bleve de senere direkte tilstillede det, og ser man paa Ord
x) Rørdam IY. S. 201. — 2) Cragii Additam. HL p. 124. — 3) Tillæg. —
4) Rørdam II. S. 226—27; III. S. 213. — 5) Sj. Tegn. — 6) A. C. 14. Juni 1625:
Blev læst professorum Brev i Roskilde, om man skulde forstaas under kgl. Maj.s
Brev om at kontribuere med Gejstligheden til Rostjeneste. Men eftersom vi vare
ikke exprimerede, ikke heller sat meiitio rectoris in literis regiis, da dog Hs. Maj.
plejer singularibus literis at lade professoribus sin Vilje forstaa, kunde man ikke
heller derunder forstaas, og skulde man dermed lade bero, indtil man ydermere
hk Hs. Maj.s Vilje at vide. 8. Avg. 1625: Blev sagt om det lytro captivorum in
Turcia, som Dn. episc. urgerer saa paa, at Kopi af kgl. Maj.s Brev kan fremsendes,
om derved forstaas ogsaa professores efter Dn. episcopi Mening. Skr. 19. Juli 1636
til Landsdommer Jørgen Sefeld: Vi formode ikke, at vore Bønder skulle menes
under de gejstliges (hvem Ægter ere paalagte). (Kopi B.).