320 / 449
30 2
heden bekvemmer Eder til lige saadan Kopskat a t udgive. Danske Lov
omhandler Professorerne i det 20. K apitel af den 2. Bog, der over
skrives om Religionen og Gejstligheden. Skr. 17. J u li 1 6 85 x) og Ecsol.
22. Jan. 1687 angaaende Moderation af Skatterne for det gejstlige Gods
omfattede ogsaa Universitetsgodset, og Extrapaabuddet i Følge Fdg. 14.
Maj 1768, der var forskjelligt henholdsvis for Betjente af den gejstlige
og verdslige Stand, svaredes af Professorerne efter de for de førstnævnte
gjældende Regler. D et modsatte paastaas vel i Kskr. 14. Decbr. 1822,
hvor Fdg. 14. Maj 1768 §§ 1 og 2 nævnes b land t den Mængde Anord
ninger, der efter deres Sammenhæng ikke kunne antages og aldrig ere bievne
antagne under Gejstligheden at indbefatte Professorerne; men denne P aa
stand maa vi erklære for en positiv U rigtighed. To R tkr. Skr. 23. Avg.
og 16. Septbr. 1 7 6 8 J) vise klart, at Rentekammeret uden videre ansaa
Professorerne for forpligtede til lig andre gejstlige Embedsmænd at
erlægge den højere Afgift med 10 pCt. af deres Ind tæ g ter, og Konsi-
storiums Skr. 21. Ju li og 30. Septbr. s. A .1) godtgjøre yderligere, at
Professorerne, skjønt modstræbende, fandt sig i det uundgaaelige. 1 den
første Skrivelse gjøre de ganske vist en svag Hentydning til, at de m ulig
vis kunde være at betragte som verdslige Embedsmænd, i det de erk læ re:
Skjønt Universiteter i A lm indelighed ere fri, ville vi dog betale, endog
som gejstlige Betjente, i F ald det m aatte behage Kongen saaledes, skjønt
vi, betragtede som Professorer, i det mindste uden for det teologiske
F a ku ltet snarere kunde anses som verdslige; men i den senere Skrivelse
lade de denne Hentydning ganske falde og akceptere fuldt ud Rente
kammerets Opfattelse af dem som gejstlige Embedsmænd. I Modsætning
h ertil maa im idlertid mærkes, a t Privilegierne for den gejstlige Stand al
24. Juni 1661 ikke omfattede U niversitetet, og at det samme gjaldt om
Fdg. 11. Septbr. 1822 angaaende Lettelse for Gejstligheden i Henseende
til Udredelse af S k a tte r2). Fdg. 15. Maj 1834 stillede vel Universitetet
i Lighed med G ejstligheden, for saa vidt som Kongen derefter ud
nævnte to Medlemmer for Gejstligheden og 1 Medlem for Universitetet
til Provinsialstænderne; men den sondrede altsaa dog formelt imellem
begge.
End videre havde Universitetets Medlemmer ind til
1 7 7 1
deres Yærneting i Konsistorium , medens Gejstligheden havde det
andet Steds, og efter Fdg. 15. Ju n i 1771 ere Professorerne heller
ikke i Embedssager komne ind under de gejstlige R etter. Yel hedder
det nem lig i Fdg.s § 5 , at Præ ster og andre gejstlige Embedsmænd
i Kjøbenhavn i gejstlige Sager eller i de Sager, som angaa deres Lære
og Embede, i Følge Loven skulle søges for P rov steretten og Provste-
mode, og Spørgsmaalet kunde altsaa være, om. ikke Fdg. i Henhold til
den overleverede Sprogbrug maatte indbefatte Professorer under disse
Em bedsmænd; men dette er dog utvivlsom t ikke Tilfæ ldet, da den i § 1
netop bryder med T raditionen ved at opstille Universitetets Medlemmer
') Kopi B. — 2) Kskr. 14. Decbr. 1822.