443 / 449
55
betræder samme profession og faar stæd paa universitetet. Dog at her bos agtes,
at facultas pbilosopbica nu udi lang tid liaver vaaren ligesom et seminarium for de
tie øveiste faculteter, og at, naar en udi disze ledig vorden profession skulde
igien besættes, det oftest er skeet ved en af pliilosophi, hvilken tilligemed at blive
professor philosophiæ haude faaet allernaadigst breu paa at ascendere, naarsomhelst
ledigt bleu, i en af de øverste faciliteter, da det og undertiden lænder sig, at den
allernederste extraconsistorialis kan springe op i en af de øverste faciliteter og
blive theologus, jurisconsultus eller medicus. Ja endydermeer af den forhen an
førte fortegnelse paa nu værende professorer samt de scientzer, hvilke en hver
af dem profiterer, sees vel, at professionerne udi facultate philosophica ikke have
noget vist stæd paa universitetet, men at den samme profession kand i dag være
hos den ældste og øverste, og i morgen ved denne ældstes død eller bortgang til
falde den nederste. Ti saaledes ex. gr. var professio niathematum superiorum før
hos den anden øverste pliilosophus consistorialis, si. Rømer nemmelig, og nu er den
hos den nederste extraconsistorialis Lars Skive. Og som si. Rømer fra det nederste
professoris extraconsistorialis stæd, hvilket han i begyndelsen haude, steeg alstille
op med professione mathematum superiorum, indtil at han endeligen bleu den anden
øverste pliilosophus consistorialis, saa kand og Skive, der nu stedse bliver ved sin
profession og med den maa trin effter trin gaae op, ligeledes som professor ma
thematum superiorum ved tidens lengde blive øverst eller en af de øverste iblant
pliilosophi consistoriales. Jeg er med dybeste ærbødighed,
naadige herre
Eders Excellences allerydmygste tiener
Christian Reitzer.
(Geh. Ark. Aflev. fra Kancelliet. En samtidig Afskrift sammesteds har den
Paaskrift: 1710. Kiøbenh. professores og deris function.)
39.
3. Apr. 1789. J n s tr u k tio n for det T lie o lo g is k e F a c u lte t, h v o r le d e s med
E xam ina derved sk a l fo rh o ld es.
Instruction, hvorefter
Vi Christian den Syvende etc., ville at de i seeneste Fundation og Anordning
tor Kiøbenhavns IJniversitæt til den Tlieologiske Embeds Examen constituerede
Examinatores have at rette sig.
§ I-
Uagtet den i Forordningen befalede større Fuldkommenhed ved den tlieologiske
Examen bør komme i Stand det snareste mueligt, vil det dog være nødvendigt, at
Examinatores til at opnaae samme gaae gradeviis frem og altsaa i Begyndelsen
bruge nogen Lemfældighed i de Ting, hvis Kundskab ikke strax hos alle Candidater
kan ventes eller med Billighed fordres, saasom for Exempel det Hebraiske, som
hidindtil ikke haver været fordret af alle Examinandis ved denne Examen. Dette
bliver overladt til Examinatorum Klogskab og Skiønsomlied; men naar først et
Par Cursus efter den nye Anordning ere bievne endte, da fordres billig alt, hvad
i samme om den tlieologiske Examen er fastsadt.
§
2
.
Da i Følge af den allerliøyeste Forordning af 7de May 1788 en skriftlig
Examen ey alleene skal forudgaae tor den mundtlige, men endog bestemme, om og
hvorvidt en mundtlig Examen siden kan finde Sted, saa bør Examinatorernes for