442 / 449
54
s y tte n udi t a lle t , af hvilke de tretten ældste og øverste have sæde udi consi
storio, men de øvrige fire iklce; dog at den øverste af disze fire, indtil at han og
som assessor kommer ind i consistorium, er altid'sammestæd universitetets sekre
terer. Disze sytten professores, extraconsistoriales saa vel som consistoriales, deeles
igien udi fire facultates, af hvilke de tre første, som ere theologica, jurídica og
medica, kaldes superiores, men den fierde er og kaldes pliilosophica. Til facul
tates superiores henhøre de syf øverste professores consistoriales,
1
) nemmelig
fire theologi, som ere bispen af Sieland, Doctor Hans Bartliolin, Hans Stenbuk
og Christen Vorm, 2) en jurisconsultes, jeg self uverdig, og 3) tvende medici,
Licenciât Hans Mule og Doctor Georg Frankenau. Til facultas pliilosophica høre
de øurige sex consistoriales, som derfor med et almindeligt naun kaldes pliilosoplii
og ere nu paa denne tid Kaspar Bartholin physicæ, Poul Vinding Græcæ lingvæ,
Johan Birkerod geographiæ, Henrik Veghorst ethicæ, Arnas Magnuszen logicæ
og Søfren Lintrup eloqventiæ professor. Og endeligen komme de fire extraconsi
storiales, som ligeledes regnes til facultas pliilosophica og kaldes pædagogi,
Anders Frølund nemmelig lingvæ Ebreæ, Mathis Ankerszen mathematum inferio-
rum, Johan Frederik Vandal metaphysicæ og Lars Skive mathematum superiorum
professor. Disze ere da de tre hoved-classer, som professorerne lier paa univer
sitetet deles udi. Ja effter dem have professores facultatum superiorum noget meer til
løn aarligen, end professores consistoriales faculfatis philosophicæ, og disze igien
meer, end extraconsistoriales, som desforuden gierne ere unge og nyligen dertil
kommen. Ti ellers, undtagen dog at de tre theologi samt medicus primus ere
noget bedre aflagde, end hispen, jurisconsultes og medicus secundus, item at
nogle visze emolumenta og fordeele følge nu med senium consistoriale og nu med
senium academicum, have professores facultatum superiorum nestendeelen lige løn,
den ene philosophus consistorialis saa meget som den anden, og den ene extra-
consistorialis ikke stort meer end den anden. Og som proportionen af professo
rernes indkomme er i henseende til ovenmeldte trende dasser den samme som
imellem 2, 4 og
6
, saa, naar en extraconsistorialis philosophus til aarlig løn,
hvilket og vel er det liøyeste, faar
200
rigsdaler, og samme tal
200
dupleres for
en consistorialis philosophus samt tripières for en af de øverste faculteter, kand
man nogenledes vide, hvor meget professorerne lier have til aarlig løn.
Hvad nu dernest maaden, paa hvilken de hinanden succedere, angaar, da haver
den sig saaledes, at naar en professor afgaar, træder den, som i samme facultet
var nest neden for ham, strax udi hans stæd; som ex. gr. naar den øverste tlieo-
logus afgaai, succedeiei den anden theologus ham, og den tredie igien den anden*
item udi den øverste medici stæd stiger strax den anden medicus op; og saa tit
en philosophus afgaar, skeer der ascension effter ham af alle neden for ham
værende saa vel extraconsistoriales som consistoriales pliilosoplii. Ti da si. Rømer,
som var den øverste iblant philosophi consistoriales, døde, kom Vinding i hans,
Birkerod i Vindings, Veghorst i Birkerods, Arnas Magnuszen i Veghorstes, Lintrup
øverste extraconsistorialis og universitetets sekreterer i Magnuszens, Frølund, som
der ved hlef sekreterer, i Lintrups, Ankersen i Frølunds, Vandal i Ankersens og
Skive, som tilforn ikke haude vaaret virkelig men ikkun designatus og expectans
piofessor, i Vandals stæd. Som de da, hver udi sin facultet, paa denne maade
succedere hinanden, saa, naar effter en professors død eller bortgang ascensionen
er skeedt, og den da tilbage værende ledige profession igien hør at besættes, følger
det af sig self, at en anden, som enten allerede haver kongens allernaadigste breu
derpaa og er designatus, eller og af hans majestet paa den tid lige der til kaldes,