202 / 651
178
Skatterne for sent paalagte.
3,6 Million vilde altsaa Skattebyrden 1806 have været 6,4 Mil
lion, saaledes at man kan sige, at Borgerne i 1806, paa
Grund af de s id ste 20 Aars forøged e S k a ttep aa læ g r
havde over 50 pCt. højere Skattebyrde, end de vilde have haft
uden disse. Denne meget betydelige Tilvæxt rnaa man tage i
Betragtning, ved Siden af Pengenes langt større Købeevne da
end nu, naar man vil maale Betydningen af, at den samlede
Skattebyrde i 1806 var 10 Mill. D. G. — eller inclusive Øre
sunds-, Kanaltold og Lotteriindtægter 11 Mill. D. G. —, d. e. i
Nutidsmønt og efter den danske Stats daværende Folkemængde
12 å 14 Kr. pr. Individ.
Med Kendskab til de faktiske Forhold, kan man derfor ikke
bebrejde Datidens Finanspolitik, at den ikke i Aarhundredets
første Aar ordnede Skattevæsenet, saa at der kom Penge ind i
Statskassen. Skatterne vare tværtimod ved Krigens Udbrud ret
anselige. Hvad der kan bebrejdes denne Politik er, at Skatte
forøgelsen begyndte saa sent. At det vanskeligt lod sig gøre i Fir
serne at forøge Skatterne samtidig med de store Forarbejder til
Landbrugets Reorganisation er forstaaeligt — ihvorvel den hele
Skattebyrde kun udgjorde ca. 7 Kr. pr. Individ — ; men meget
vilde allerede have været vundet, om Fd. af 1802 f. Ex. var
kommet ti Aar tidligere, og man derved kunde have opsamlet et
Reservefond, thi det vilde have været af største Nytte allerede ved
Krisens Udbrud 1799. Betydningen af, om man havde begyndt
Skattereformen et Decennium tidligere, end man gjorde, vil .kun
ret kunne forstaas, naar man har faaet et Overblik ogsaa over
Finanspolitiken i selve Krigsaarene indtil Bankerotten 1813.
Vi skulle derfor først i et følgende Afsnit komme ind paa dette
vigtige Spørgsmaal. Virkningen af, at man først ind i dette
Aarhundrede for Alvor tog fat paa Skatternes Forøgelse, blev
i hvert Fald den, at man ikke, samtidig med Speciesbankens
Oprettelse, hk en virkelig Møntcirkulation i Gang, men vedblev
i Kongerigerne at leve paa uindløselige Sedler. Man manglede
ikke store Reorganisationsprogrammer baade for Fiskus, for
Bank- og Pengevæsenet. Men man har enten ikke haft den
Tillid til Kongerigernes Kræfter som til Hertugdømmernes, eller
man har manglet Mod til at se Sagen under Øjne, eller man