205 / 651
De enkelte Statsudgifter 1786 og 1806.
181
Det er glædeligt at se, at trods de forøgede Indtægter vare
Udgifterne til Hoffet med hele dets vidtløftige Apparat gaaede
ned med Vs, men de androg rigtignok ogsaa i 1786 over
11 pCt. af samtlige Udgifter; dog var Beløbet extraordinært
stort i dette Aar, idet det f. Ex. for 1784 udgjorde ca. 700,000
og fra Midten af 90erne ca. 600,000 D. G. aarlig. Samtlige
civile Udgifter vare stegne fra 2,2 Million til ca. 3 Million,
Kornvareindkøbet var steget til henved det sexdobbelte, Gaverne
til Barberiskstaterne m. m. med 150,000 D. G., Landmilitær-
etatens ordentlige og overordentlige regulære Udgifter vare i
begge Aar omkring 2 Million D. G., Søetatens Udgifter, inclusive
Defensionsværket paa Reden, var steget fra 1 Mill. til henved
2 Mill., og de to Etater kostede saaledes ens i 1806. Imidlertid
tilkom i 1806 som ny Post 33/é Million til Udrustninger og
Forsvarsanstalter ved Landetaten, saa at samtlige militære Ud
gifter i 1786 udgjorde 3,062,000, men i 1806 7,595,000 D. C.
eller langt over det dobbelte. Renterne og Afdragene af Sta
tens Gæld, inclusive hvad der i Henhold til Finansplanen af
1785 henlagdes til de forskellige Fonds, vare stegne fra 1,893,000
til 2,913,000 D. G. Endda anvendtes der paa disse Poster ca.
350,000 D. G. mere i 1786 end i de nærmest følgende Aar, saa
at den virkelige Forøgelse i Statsgældsudgifterne fra Slutningen
af 80erne til Aarene før Krigen var fra ca. halvanden til ca.
tre Millioner. Af den hele Forskel i Statsudgifterne fra 1786 til
1806, 6,923,000, omfattede saaledes Forskellen i militære og
Statsgældsudgifter 5,553,000, i Civildepartementernes Udgifter
ca. 800,000 D. C., medens Resten fordelte sig paa særlige Poster.
De halvsjette Million, der bragte Udgiftsbudgettet saa enormt
op, og der mere end opvejede den Indtægtsforøgelse, hvormed
man gennem Skatteforhøjelser m. v. havde søgt at imødegaa
den kroniske Underbalance — en Sammenligning mellem Ind
tægter og Udgifter for hvert af de foranførte Aar viser, at Under
balancen var permanent —, skyldtes de „Krig i Freds“ Forhold,
under hvilke man levede. Bedst var man stillet i 90erne, hvad
der fremgaar af Statsgældens Nedgang i disse Aar, men saasnart
det blev til Alvor med Krigen, voxede Gælden ubarmhjærtigt.
Dette belyses af følgende Tal: