T R ED J E KA P I T E L .
Skattelove efter Krigens Udbrud. Skatkammerafdragsfondet. Konsignable
Bankfonds. Konsignationens Fordele. Forhøjelsen af gamle Skatter og
Paalæg af nye. Forslag om en progressiv Indkomstskat og en Formueskat.
Indkomstskatten af 1810. Ny Omsætningsskat. Kolonialvareafgifter. Ind
komstskattens Ubrugelighed. Nye Kolonialskatter. Kornafgifternes Stabili
sering. Toldens Erlæggelse i Species. Fyrafgiftens Erlæggelse i Species.
Nye Skattepaalæg. Ildstedskatten. Finansernes Laan af Depositokassen.
Indenlandske Laans Optagelse 1808, 1809. Det slesvigholstenske Ridder
skabs Laan. Tvangslaan af Kaperudbyttet. Rentekonverteringer. Køb-
mandslaanet af 1808. Nye Købmandslaan. Tvangslaanet 1811. Købmands
standens Belønninger. Afdragsterminerne udsættes. Udenlandske Laan.
Laan i Antwerpen. Brødrene Grant. Generalkonsul Groves Sendelse til
Holland. Hamborgske Laan. Kirsteins Sendelse. Uviljen i Hamborg. Nye
.genuesiske Laan. Prolongation af Gælden i Antwerpen. Andre Prolonga
tioner. Renteforhøjelse. Asiatisk Kompagnis Laan. Schubarts Virksomhed.
Afbetalingerne ophøre paa de hollandske og hamborgske Laan. Et Laane-
projekt i Augsburg. Mistillid til den kongelige Kasse.
Det var altsaa ikke noget uvant der foregik, da man ved
Krigens Udbrud befandt sig i alvorlige Pengeforlegenheder. Man
vidste nu ogsaa, hvor Hjælpen var: den foreløbige Hjælp var
at skaffe Courantsedler fra Banken, den mere varige Assistance
var at søge i nye Skattelove og indenlandske og udenlandske
Laan.
Rækken af Skattelove begyndte med Loven om Skatkam
merafdragsfondet (8. April 1808), der udvidede det ved For
ordningen af 1803 oprettede Skatkammerfond. Til Fondet lien-
lagdes de Indtægter, der i 1803 vare henlagte til Skatkammer-
fondet; hertil føjedes de forhøjede Indtægter fra 1806, endvidere