399 / 651
*
Stemningen i Norge under Krigen.
3 7 5
farten maatte til, for at ikke Norge selv skulde kræve Danmarks
og Norges Politik separeret, og om end Kongen, som sagt,
daarligt nok kunde finde sig i denne halve Forbindelse med
Fjenden, vise dog hans Indrømmelser i Aarene efter Fredsslut
ningen med Sverig — Overtagelsen af Protektoratet for Selskabet
for Norges Vel, Ghristianiauniversitetets Oprettelse m. v. — at man
i Danmark indsaa, det var paa høje Tid at lægge Plaster paa
de dybtslagne Saar. Efter samstemmende Vidnesbyrd synes
Formaalet at være naaet, sikkert bedre end forskellige ledende
Mænd i Norge ønskede, og da i Krigens sidste Aar Sverig
ubarmhjertig hjalp til, for ved Norges Udsultning at bøje Sta
ten, støttedes Loyaliteten overfor Danmark af det grænseløst
forbitrede Had overfor Svenskerne. Men om det end derfor
er umuligt at afgøre, om og hvornaar en statsretslig Adskillelse
mellem Norge og Danmark havde fundet Sted, hvis den ikke
var sket med Vold i Aaret 1814, er det dog utvivlsomt, at den
syvaarige Krig, selv bortset fra den stadig fremadskridende
specifik norske Nationalitetsudvikling, ikke havde ladet For
holdene imellem Landene blive uforandret; dertil havde den
I gjort Forskellen i Rigernes Stilling og Interesser altfor skrigende
aabenbar*).
Som bekendt modtog Normændene ikke Kielertraktaten,
saaledes som Frederik den Sjette havde ventet det, og under
Konflikten mellem Norge og Sverig, hvor Frederik den Sjette
maatte afværge den Mistanke, at han støttede Normændenes
Holdning, forbødes endog al Handel og Samkvem med Norge
undtagen gennem Sverig (PI. 11. Maj 1814), en Forholdsregel,
der kort efter skærpedes ved en ny Plakat, som endog i visse
Tilfælde truede med Livsstraf. I det hele var Norges ydre
'ituation i 1814 af en saa kritisk Art, at Løsningen maa be-
;
agtes som overraskende heldig. Men de indre økonomiske
Forhold vare bievne yderligere forvirrede under den fornyede
]) Om Forhold og Stemninger i Norge under Krigen se navlig A a lls
Erindringer, Y n g v ar N ie lse n . Grev Herman Wedel Jarlsberg og hans
Samtid og A. S. Ø rs te d s Erindringer III Pg. 517—36. Jfr. J. E. S ars.
Udsigt over Norges Historie IV. Pg. 297 ff.