Previous Page  402 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 402 / 651 Next Page
Page Background

3 7 8

Lovgivningen for Hertugdømmerne ang. Handel med Udlandet.

økonomiske Forholds Ødelæggelse. Handelsflaaderne i Flensborg og Altona

før og efter Krigen. Smugleriet i Hertugdømmerne. Embedsmændenes

Seen gennem Fingre dermed. De danske Konsuler udenlands. Frederik den

Sjettes Advarsler til Embedsmænd og Handelshuse i Hertugdømmerne.

Rygter i Hertugdømmerne. Altonas Stilling. Stemningen i Hertugdømmerne.

Bladet Altonaer Mercur og dets Artikler. Kongens Vrede derover. Holstenske

Deputerede ville sætte sig i Forbindelse med Wienerkongressen. Konstitu­

tionsplaner. Regeringens Bestræbelser til Fordel for dansk Sprog i Hertug­

dømmerne. Modstanden herimod. Danmarks vanskelige Stilling ved Syd­

grænsen. Napoleons Brutalitet som Nabo og Allieret. Hans Udtalelse om

Danmark 1811. Hertugdømmerne falde foreløbig til Ro efter Fredsslutningen.

Naar Krigen med England førte til Norges Løsrivelse fra

Danmark, hvorfra det var skilt, til den ene Side af det vredladne

Hav, til den anden Side af det ligesaa lunefulde Sverig, kunde

man dog haabe, at Forholdene mellem Danmark og Rigets

sydlige Del, Hertugdømmerne, til Gengæld vilde være fuldt be-

trygget. Men Napoleon var os ikke saa god en Allieret, som

England var os en farlig Fjende. Napoleons Interesser for hans

Forbundsfæller vare knappe og kølige, medens hans Fordrings-

fuldhed og Hensynsløshed vare ubegrænsede, og det var saa

langt fra, at vi fik Erstatning syd paa, for hvad vi mistede

nordpaa, at ogsaa her bragtes nationale Modsætninger frem,

der maaske ellers endnu kunde have slumret eller vegeteret

længe. Og Frankrigs Naboskab fremkaldte saa store handels­

politiske Vanskeligheder, at Folket knapt nok fandt sig i at

underkaste sig dem, medens Kongen forsaavidt lettere kom ud

over dem, som jo Kontinentalspærringen ved sit Ilovedformaal

— Kampen mod England — havde sin ivrigste Tilhænger netop

i Frederik den Sjette.

Der galdt selvfølgelig gennemgaaende samme Regier for

Hertugdømmernes Omsætning med Udlandet som for det øvrige

Lands, men Naboskabet til Hansestæderne og Nordtyskland

bragte en Række ejendommelige Forhold til Veje. I Forord­

ningen om Vareind- og Udførselen til og fra Hertugdømmerne

af 14. Oktbr. 1808 bestemtes, at Hertugdømmernes Korn- og

Fedevarer samt andre Naturprodukter og de deraf forfærdigede

Varer maatte udføres tillands og paa Elben og Traven med

Flodfartøjerne til de ved disse Floder beliggende Steder. De