404 / 651
3 8 0
De nordamerikanske Fristater og Kontinentalspærringen.
Amerikanske Skibe vare udsatte for at paagribes enten fra
den ene eller den anden af de krigsførende Magters Side, saa
snart de viste sig i evropæiske Farvande, tilmed da de ameri
kanske Besætninger, der jo vare engelsktalende, af Englands
Modstandere kunde anses for maskerede Englændere (hvad der
naturligvis heller ikke altid var urigtigt), og da Englænderne,
som mente sig at have Ret til at paagribe engelske Sømænd,
naar de fandtes i fremmede Skibe, undersøgte de amerikanske
og jævnlig erklærede Amerikanere for Englændere, hvorefter
de pressede dem ombord i den engelske Marine. Unionen greb
da til den Forholdsregel, under 22 December 1807, at forbyde
amerikanske Skibe al Handel med Evropa, men dels tog det
lang Tid inden Bestemmelsen kunde komme til alle amerikanske
Skibes Kundskab, dels blev den ikke overholdt. Dog forringede
Udstedelsen af denne Akt yderligere Sikkerheden for den ameri
kanske Skibsfart1). Stillingen var derfor ikke holdbar — thi i
Længden kunde Amerika ikke undvære de evropæiske Markeder —,
og i England, hvor man ansaa det for givet, at Amerika ikke
kunde eller vilde føre Krig, liaabecle man paa dets Tilslutning
til den britiske Politik. Men istedetfor besluttede Amerika at
ophæve Embargoen paa sine Skibe og dekreterede under 1. Marts
1809, at amerikanske Skibe ikke maatte handle paa Frankrig
og England (men vel altsaa paa det øvrige Evropa). Heller
ikke dette kunde imidlertid gennemføres, thi da Amerika var
uden Krigsflaade, foretrak dets Handelsskibe, naar de skulde
’) Den almindelige Embargo udsatte ethvert amerikansk Skib for Paagri-
belse af Englands Modstandere, thi enten maatte Skibet jo bryde sit
Lands Love (og var altsaa udenfor disses Beskyttelse) eller være maskeret
Englænder; de amerikanske Skibe mentes derfor vanskeligere at kunne
bryde Frankrigs end Englands Edikter, og Embargoen ansaaes af Nogle
for at være mest generende for sidstnævnte Land. (Depesche fra Rist
af 6. Maj 1808). I Virkeligheden etablerede imidlertid de amerikanske
Skibe, der vare bievne i de evropæiske Havne, en ret betydelig Handel
med engelske Produkter (som de naturligvis erklærede at være af ikke-
engelsk Oprindelse), navnlig i de Landes Havne, som nødtvungent fulgte
Napoleons Afspærringsordrer. (Jfr. Meddelelser fra Krigsarkiverne IV
Pg. 404 ff. T h ie rs . Histoire du consulat et de l’empire XII. Bruxelles
et Leipzig. 1855. Pg. 32 ff.)