409 / 651
Kolonialvareudførsel fra Hertugdømmerne forbydes.
3 8 5
budet af 25. November 1809, havde „paa adskillige Snigveje“
udført Kolonialvarer fra Altona til fremmede Steder (særlig
Hamborg); hvis Nogen derfor fremtidig gjorde sig skyldig heri,
vilde Varerne blive konfiskerede, og deres Værdi tilfalde An
giveren, medens den Skyldige uden al Skaansel skulde belægges
med en Straf af første Gang tre Maaneders Tugthusarbejde, og
derefter Fordobling af Straffen tor hver Gang Forbrydelsen
gentoges.
Ved Plakat af 9. August forordnedes, i Betragtning af de
særdeles Tidsomstændigheder, at der skulde drages en Grænse
linje i Holsten fra Neustadt til Gliickstadt og derfra langs Elben
til Brunsbuttel og videre til Busum i Nordditmarsken, udover
hvilken Linje intet Produkt, der ej var af evropæisk Frembrin
gelse, enten sø- eller landværts maatte udføres fra Hertug
dømmerne (jfr. PI. 23. Oktbr. 1810); heller ikke raffinerede
Sukkere og Sirup maatte udføres over denne Linje. Kun med
Smaaoplag, til Detajlhandel og til direkte Brug, maatte gøres
Undtagelser, og ligeledes skulde det være tilladt at føre de
fornødne Kvantiteter til de indenlandske Fabriker hinsides Told
linjen, men de deraf fremstillede Fabrikata skulde føres tilbage
over Linjen. Alle Oplag, der vare større, end hvad der var
nødvendigt for et halvt Aars Detajludsalg eller et helt Aars
Husholdningsbrug, skulde bringes indenfor Toldlinjen, dog galdt
dette ikke for Altona, hvor imidlertid en nedsat Kommission
skulde have nøje Tilsyn med, at der ingen Udførsel skete til
noget fremmed Sted, og at Loven i det hele overholdtes.
Under 8. September fastsattes, at for „muligst at samvirke
til Opnaaelse af de fremmede Kontinentalmagters fælles vigtige
Formaal, at afskære Fjendens Handel“, maatte intet Skib, under
hvilketsomhelst, nevtralt eller venskabeligt, Flag tilstedes Adgang
til Havne eller Ladesteder i den danske Stat, naar dets Ladning
bestod af Kolonialvarer. Ved PI. af 14. s. M. bevilgedes som
Undtagelse fra et af Kongen udstedt Forbud mod Skibsfart langs
Elbkysten og Vestkysten af Hertugdømmerne — et Forbud, der
havde sin Grund i Frygten dels for Smugleri, dels for de engelske
Kapringer —, at indenlandske Fartøjer maatte føre indenlandske
Produkter fra et Sted i Hertugdømmerne til et andet mod
Rubin:
1807-14.
2 5