De franske Toldmyndigheder havde nemlig én Opfattelse, de
danske Kommissionsmedlemmer en anden af Begrebet Kolonial
varer, og den danske Chargé d’affaires i Hamborg, Rist, tog frem
ragende Del i Forhandlingerne. Denne sidstes Fremfærd — hans
direkte Indblanding i Sagerne, uden det danske Udenrigsmini
sterium som Mellemled — mishagede Kongen, og han forlangte,
at Udenrigsministeriet skulde advare Rist mod Myndighedsover
skridelse. Man tager næppe fejl, naar man ser den dybere Aar
sag til dette Mishag i Rists aabenbare Uvilje mod Kontinental
spærringssystemet og i de stadige Indstillinger og Henstillinger
om, at Danmark skulde holde sig saa meget som muligt tilbage
og i hvert Fald ikke gaa videre, end Forholdene absolut kræ
vede. Det danske Udenrigsministerium, ledet af Ghr. Bernstorff,
Rists Beskytter og Yen, synes imidlertid faktisk at have været
enig med Rist i, at Ordningen af disse Spørgsmaal bedst lod
sig foretage paa Stedet af den danske Tillidsmand i Hamborg;
det henviste i sit Svar til Kongen til det vage i det franske
Toldvæsens Bestemmelser, og ønskede ikke, at Kongens Mishag
skulde tilkendegives Rist. Herpaa svarede imidlertid Kongen,
at det havde været ham „ikke lidet paafaldende“, at Departe
mentet ikke vidste nøje Besked, saa at det blev Rist, der, uden
at gøre Udenrigsdepartementet bekendt med sine Erfaringer,
angav de holstenske Myndigheder, hvad der i hvert givet Til
fælde skulde forstaaes ved Kolonialvarer. Det var dog ikke
Kongens Mening, at Rist havde paadraget sig hans „Mishag“,
dette vilde først ske, hvis han virkelig sammenblandede diplo
matiske Forretninger med direkte Forhandlinger med inden
landske Myndigheder, og der vilde derfor kun være at meddele
ham „en vejledende Advarsel“. Umiddelbart efter Modtagelsen
af denne Skrivelse bad Udenrigsminister C. G. Bernstorff om sin
Afsked, der ogsaa blev ham tilstaaet i Henhold til den i hans
Ansøgning angivne „svagelige Helbreds Tilstand“, ligesom ogsaa
samtidig hans Broder, Direktør i Udenrigsministeriet I. F. Bern
storff, søgte og fik sin Afsked1).
Disput om Forstaaelsen af Ordet Kolonialvarer. Kongens Reprimander. 391
b Kongens første Reprimandeskrivelse (til Udenrigsdepartementet) angaa-
ende Rists Fremgangsmaade er af 7. April 1810, Udenrigsministeriets