Afgift, der kunde tvinge Priserne for de Kolonialvarer, der
bleve i Landet, paa Højde med Udlandets. Denne Fordring
synes ganske at have hængt sammen med Napoleons System:
.saavidt mulig at tømme Hertugdømmerne for Kontrebande
og samtidig faa Kolonialvarer indenfor fransk Rækkevidde
mod en saa høj Afgift, at baade den franske Statskasse
kunde tjene godt derved, og at Prisen paa Varerne, der var
lavere, jo længere man kom bort fra det egentlige Frankrig
(hvor det havde været vanskeligst at indføre eller indsmugle
dem), kunde komme til at svare til Prisen i Frankrig. Det var
de samme Formaal, Keiseren havde, da han lagde 50 pCt.s
Afgiften paa Kolonialvarer, som indførtes fra Holland til det
egentlige Frankrig (efter Indlemmelsen af Holland i Frankrig i
Juli 1810), og da han derefter lagde samme Afgift paa Kolonial
varerne i det øvrige Rige samt søgte at faa en tilsvarende Afgift
paalagt i de Lande, der vare mere eller mindre afhængige af
ham. Overfor England havde Paalæget det Formaal: at holde
de engelske Varepriser nede, eftersom Kontinentets Købmænd
maatte fradrage Afgiften i den Pris de kunde betale for Varerne,
ligesom de hidtil havde maattet gøre et lignende Fradrag for
Smuglerrisikoen, der nu forsaavidt bortfaldt, som Napoleon lod
se gennem Fingre med Indførselen, da han jo overalt af de
indførte Varer enten tjente Halvdelen, 50 pCt.s Afgiften, eller
det hele, naar man søgte at unddrage sig Afgiften og da fik
Varerne konfiskerede. — Denne Række af Forholdsregler, som
kunde være gode nok for Napoleons Kasse, behagede dog selv
følgelig ikke hans Forbundsfæller og mødte navnlig Modstand i
Rusland. I Danmark maatte man acceptere dem; men oven-
ikøbet har man her fra visse Hold med stor Godtroenhed be
tragtet Tilladelsen til Kolonialudførselen fra Hertugdømmerne
som en kejserlig Indrømmelse, der skulde være sket „paa ind
stændig Forestilling fra dansk Side og af særdeles Venskab for
Kongen af Danmark“ *).
3 9 4
Napoleons Formaal med Tilladelsen til Kolonialvareudførsel.
9 Ø rs te d s Erindringer III. Pg. 495. Den i Texten fremstillede virkelige
Sammenhæng findes hos T h ie r s 1. c. XII. Pg. 148 ff. Ørsted har dog
ikke kendt Thiers’ Fremstilling, da Fortalen til de paagældende Bind