416 / 651
3 9 2
Bernstorffernes Afsked. Rists Stilling.
Striden om Ordet „Kolonialvarer“ fortsattes iøvrigt. De
franske Toldmyndigheder vilde have Ordet forstaaet som alle
Varer, der produceredes udenfor Evropa, altsaa ogsaa ameri
kanske og kinesiske. Denne Definition forekom Kongen for vid,
men naar Generaltoldkammeret vilde have Begrebet indsnævret
til Produkter fra de af Evropæere koloniserede Lande, fandt
Kongen atter Definitionen for snæver, idet han mente, der og-
Svar af 12. April, Kongens anden Skrivelse (til samme) er af 20. April,
og allerede Ugedagen derefter, 27. April, følger Kongens tredje Skrivelse
(til Kancelliet), hvori han, i Anledning af Bernstorffs i den forløbne
Uge indgivne Afskedsbegæring og Rosenkrantz’ Udnævnelse til hans
Efterfølger, beordrer Kancelliet til at udfærdige det fornødne. (Alle tre
Skrivelser af Kongens Brevkopibøger.) — Det har da sikkert sin Rigtig
hed, som Rist selv mener, at Bernstorfferne tog deres Afsked paa
Grund af en ham sendt uretfærdig Tilrettevisning (Lebenserinnerungen
f
II, Pg. 75); han har imidlertid ikke vidst, at Kongen samtidig i ret
skarpe Udtryk reprimanderede selve Udenrigsdepartementet, hvad der
vel nok har slaaet Hovedet paa Sømmet, bortset fra mulige reelle
Uoverensstemmelser mellem Kongens og hans Udenrigsministers An
skuelser om Udenrigspolitiken. (Hvad Ghr. Bernstorffs „svagelige Hel
bredstilstand“ angaar, vil det erindres, at han senere hen først blev
dansk Gesandt i Wien og Berlin, dernæst preussisk Udenrigsminister og
døde i Aaret 1835.) Rist tilføjer i sine Erindringer, at med Bernstorff
ernes Afskedigelse fjærnedes de liberale Anskuelsers sidste Rester af
Regeringen. Det maa dog her betones, at Rist var Tysker, følte sig
som saadan og ikke kunde forsone sig med det franske Herredømme,
hvad der ogsaa fremgaar af hans Optræden i 1813. (Jfr. G. Th. S ø ren se n :
Kampen om Norge.) Dog er det utvivlsomt, at han var loyal dansk
Statsembedsmand, og at han fuldtud mente at handle i den danske
Stats Interesser, ved hvad han indberettede og foretog i sin Stilling som
dansk Chargé d’affaires. Man maa naturligvis have hans Standpunkt
for Øje, naar man benytter det vigtige Materiale, der gennem hans De-
pescher og Erindringer foreligger til Datidens Historie; men hvis man
vil kalde dette Materiale „farvet“ , er jo selve Farvningen af Interesse
som Udtryk for Stemningen paa hin Tid i Hertugdømmerne, en Stem
ning, hvortil ogsaa nedenfor flere andre Bidrag skulle meddeles. Det
gaar med Rists Erindringer som med Jacob Aalls. Hvor loyal end Aall
v ar, hvor nødig han end saa Norges Adskillelse fra Danmark, og hvor
mildt dømmende han end optræder, er hans Kritik overfor det hele
Styre indadtil og udadtil 1807—14 saare ublid i Realiteten, og den viser
da bedst, netop paa Grund af Forfatterens Sindelag, hvor statsop
løsende Krigen og Krigsførelsen virkede ogsaa i Norge.