3 8 8
Nye Afgifter. Oprettelse af et Kolonialvareinteressentskab.
Priser. Af Kolonialvareafgifterne vare særlig de ved Fd. af
28. Maj fastsatte af Betydning; de lagdes paa de Varer, der
endnu forefandtes i Hertugdømmerne til Handel eller Fabrikation,
hvilke ogsaa rammedes af de tidligere Afgifter, og de vare saa
høje, at man istedetfor at betale dem, kunde afgive endel af
selve Varerne efter følgende Maalestok: af Bomuld 3373
M
pr.
Centner, af Sukker 30
H
, af Theer 1572—30 J# , af Kaffe
2872
M,
af Tobaksblade og Stilke 30
M
pr. Centner o. s. fr.
Ved Forordning af s. D. gav Kongen sin Sanktion til Oprettelse
af det nysnævnte Interessentskab. Dettes Handelsvarer vare
de i Fd. 20. Oktbr. 1810 nævnte Kolonialvarer samt Tobaks
blade, og de skulde udsælges en gros og ikke under de efter
visse Regler fastsatte Priser, der vare bestemte under Hensynet
til at holde samme Priser som Nabolandet. Ejere af saadanne
Varer kunde overlade Interessentskabet dem til Forhandling,
dog ikke i ringere Partier, end at de for dem fastsatte Afgifter
kom til at udgøre 125 D. C. pr. Parti. Varer, som overlodes
Interessentskabet, vare imidlertid fritagne for Afgiften, og de
Varemængder, som afgaves istedetfor Afgiften, overgaves Inter
essentskabet. Til dette skulde ligeledes afleveres kondemneret
Prisegods (der imidlertid var undergivet Afgiften), hvad Køberne
paa Avktionerne forud skulde underrettes om. Udsalget af
Varerne maatte ikke begynde, naar ikke Priserne vare lig Nabo
landenes; foreløbig krediteredes Betalingen vedkommende Leve
randører, der bagefter fik Dividende udbetalt, men, om fornødent,
kunde der under visse nærmere Betingelser udbetales Forskud.
Til det Bundt af Kolonialvareforordninger for Aarene
1809—11, som her er kortelig refereret, maa endnu føjes de
administrative Bestemmelser, der førte Lovene ud i Livet; hertil
kom yderligere de Spærringslove, hvorved snart Toldlinjen
ændredes, snart hele Sejladsen langs Kysten forbødes. Denne
Rigdom paa Vareafgifter og Handelsindskrænkninger skyldtes
først fiskale Hensyn — det højst berettigede Ønske om at faa
Penge til Statskassen —, dernæst Frederik den Sjettes ustandsede
Harme overfor England, men fremfor Alt dog det franske
Kejserdømmes Fordring om, at Danmark skulde følge dets
Handelspolitik, ikke blot i Almindelighed, men ogsaa i Enkelt