Previous Page  412 / 651 Next Page
Show Menu
Previous Page 412 / 651 Next Page
Page Background

3 8 8

Nye Afgifter. Oprettelse af et Kolonialvareinteressentskab.

Priser. Af Kolonialvareafgifterne vare særlig de ved Fd. af

28. Maj fastsatte af Betydning; de lagdes paa de Varer, der

endnu forefandtes i Hertugdømmerne til Handel eller Fabrikation,

hvilke ogsaa rammedes af de tidligere Afgifter, og de vare saa

høje, at man istedetfor at betale dem, kunde afgive endel af

selve Varerne efter følgende Maalestok: af Bomuld 3373

M

pr.

Centner, af Sukker 30

H

, af Theer 1572—30 J# , af Kaffe

2872

M,

af Tobaksblade og Stilke 30

M

pr. Centner o. s. fr.

Ved Forordning af s. D. gav Kongen sin Sanktion til Oprettelse

af det nysnævnte Interessentskab. Dettes Handelsvarer vare

de i Fd. 20. Oktbr. 1810 nævnte Kolonialvarer samt Tobaks­

blade, og de skulde udsælges en gros og ikke under de efter

visse Regler fastsatte Priser, der vare bestemte under Hensynet

til at holde samme Priser som Nabolandet. Ejere af saadanne

Varer kunde overlade Interessentskabet dem til Forhandling,

dog ikke i ringere Partier, end at de for dem fastsatte Afgifter

kom til at udgøre 125 D. C. pr. Parti. Varer, som overlodes

Interessentskabet, vare imidlertid fritagne for Afgiften, og de

Varemængder, som afgaves istedetfor Afgiften, overgaves Inter­

essentskabet. Til dette skulde ligeledes afleveres kondemneret

Prisegods (der imidlertid var undergivet Afgiften), hvad Køberne

paa Avktionerne forud skulde underrettes om. Udsalget af

Varerne maatte ikke begynde, naar ikke Priserne vare lig Nabo­

landenes; foreløbig krediteredes Betalingen vedkommende Leve­

randører, der bagefter fik Dividende udbetalt, men, om fornødent,

kunde der under visse nærmere Betingelser udbetales Forskud.

Til det Bundt af Kolonialvareforordninger for Aarene

1809—11, som her er kortelig refereret, maa endnu føjes de

administrative Bestemmelser, der førte Lovene ud i Livet; hertil

kom yderligere de Spærringslove, hvorved snart Toldlinjen

ændredes, snart hele Sejladsen langs Kysten forbødes. Denne

Rigdom paa Vareafgifter og Handelsindskrænkninger skyldtes

først fiskale Hensyn — det højst berettigede Ønske om at faa

Penge til Statskassen —, dernæst Frederik den Sjettes ustandsede

Harme overfor England, men fremfor Alt dog det franske

Kejserdømmes Fordring om, at Danmark skulde følge dets

Handelspolitik, ikke blot i Almindelighed, men ogsaa i Enkelt