420 / 651
der imidlertid efter Prisen paa Bomuld og Kaffe i Nordtyskland,
her betød henved 100 pCt. af Værdien1). Det var for at for
hindre Udsmugling af de Varemængder, der vare bievne tilbage,
samt af de senere, ved Kaprerier o. 1. tilkomne, at de Handlende
i Maj 1811 fik Valget imellem at overgive deres Varer til et
Interessentskab, der var forpligtet til at sælge Varerne til Priser,
som svarede til Nordtysklands, ved den franske Afgift forhøjede
Priser, eller at betale en ny betydelig Afgift. I Mellemtiden
(November 1810) var det jo ogsaa bleven befalet, at alle for
fremmed Regning oplagte Kolonialvarer inden 24 Timer skulde
anmeldes til Udførsel, idet de i modsat Fald vilde blive kon
fiskerede. — Disse Frister paa 24 eller 48 Timer med paa
følgende Undersøgelserhørte til de Forholdsregler, som mest
irriterede Befolkningen, og somsyntes mindst nødvendige, fra
hvad Side Sagen end saaes.
Som det vil erindres, blev under 13. November 1810 Rækken
af Kolonialvarer, hvis Udførsel var tilladt, forøget med raffineret
Sukker og Tobaksblade m. fl. Varer. De nævnte to Grupper
kunde Kongen allerede have faaet ind i det tidligere Dekret,
men han var først ængstelig for, at der skulde blive Mangel
paa dem. Det synes ogsaa, at Kongen kunde have faaet Napo
leons Dekret udvidet til hele Halvøen, men han vilde have det
indskrænket til Hertugdømmerne, for hvilke han kunde give
fælles Lovbestemmelser, medens han ikke vilde give Love for
Jylland, forskellige fra det øvrige Kongeriges, ligesom man og
saa, efter det foregaaende, kan forstaa, at der kunde være
andre Grunde til at begrænse sig til Hertugdømmerne2).
3 9 6
Spørgsmaalet om fælles Lovgivning for Jylland og Hertugdømmerne.
a) Depescher fra Rist af 26. og 30. Oktober. — Dog skal efter T h ie r s 1. c.
XIII, Pg. 64, 50 pCts. Afgiften af Kolonialvareudførselen fra Hertug
dømmerne til Tyskland have indbragt Napoleon ialt 30 Mill. frcs.
9 Da Meddelelsen om, at Kongen vilde have Dekretet indskrænket til
Hertugdømmerne, kom til Rist, som havde forhandlet med de franske
Kommissærer om hele Halvøen, svarede han i Depesche af 23. Ok
tober til Udenrigsministeriet hl. a. med følgende Yti'inger: „Ne voudrait-il
pas mieux de faire oublier, autant que possible, que les Duchés ont une
législation à part, en les confondant avec les Etats essentiellement danois?
Je puis me tromper; mais à ce risque même, je ne voudrais, dans des
tems comme ceux dans les quels nous vivons, me soustraire au devoir