400 / 651
3 7 6
Forholdenes Ordning i Norge efter 1814.
Afspærring og Krigstilstand, og ikke blot begyndte den norske
Stat med en, om end beskeden, Del af den dansk-norske Stats
gæld hvilende paa sig og en Overflod af uindløselige Sedler,
men selve den norske Befolkning stod i tyngende private Gælds
forhold, navnlig til Danmark. Ifølge Stortingets Beslutning af
23. November 1814 standsede al videre Seddeludstedelse, og
efter Pengeloven af 14. Juni 1816 reduceredes Rigsbanksedlerne,
ved en Art ny Bankerot, til Vs. Overfor Danmark voxede der
imod Privatgælden, der jo ved Fredsslutningen forelaa i Rigs
bankpenge, hvis Kurs efterhaanden bedredes, og at det ikke
var billig stiftet Gæld, kan ses af, at Normændenes Kommis
sionærer i København forlangte indtil 24 pCt. Diskontox). Sam
tidig var Trælastudførselen til England bleven i højeste Grad
hæmmet ved dette Lands videre Foranstaltninger for at fremme
den engelsk-amerikanske Indførsel, og endelig vare selve de Ind
tægter og Næringsveje, Krigen havde fremkaldt, standsede, hvad
der naturligvis foreløbig skabte vanskelige Overgangstider.
Havde de særlige Krigsforhold enkelte Steder medført extra-
ordinær Befolkningstilvæxt, havde til Gengæld Nødsforholdene,
gennem forøget Dødelighed, adskillige Steder bragt absolut Til
bagegang i Befolkningen.
Imidlertid begyndte dog den ny
norske Stat med et Folketal af ca. 900,000, hvad der atter vil
sige, at Freden i Kiel formindskede den under Frederik den
Sjettes Scepter staaende Befolkning med over en Tredjedel2).
9 A a ll 1. c. Pg. 522—23.
2) Om Resultatet af Folketællingen i Norge 30. April 1815 se Norges offi
cielle Statistik, tredje Række, Nr. 106. Christiania 1890. Pg. 9.