41 / 651
Skolefag.
17
vare hyppigst Enker efter Skoleholdere eller endog efter Smaa-
handlende og Haandværkere.
Imidlertid begyndte man netop nu at søge Niveauet hævet.
Af højere Skoler oprettedes i de sidste Decennier af forrige
Aarhundrede flere, snart meget bekendte, som Dreyers, Schou-
boes og Ghristianis Instituter, det v. Westenske Institut, Borger
dydskolerne, Døtreskolerne, det søsterlige Velgørenhedsselskabs
Skole (for Børn af Middelstanden). 1804 stiftede Filantropen
Bårens, i Forening med flere Andre, Skoler for uformuende
Embedsmænds Døtre.
Endel af Skolerne vare tillige indrettede for Pensionærer,
og de højere Skoler lagde aabenbart Vægt paa at lade Børnene
smage paa a lle Frugter paa Kundskabens Træ — en Servering,
hvor der kun nippedes til mange af Retterne, og mange hver
ken fordøjedes eller kunde fordøjes. I det Schouboeske Institut
læstes saaledes: Latin, Græsk, Tysk, Fransk, Engelsk, Religion,
Moral (et Fag, der ifølge Tidens hele Retning blev et Tillæg til
eller en Stedfortræder for Religionen), Historie, Geografi, Stati
stik, Teknologi, Matematik, Astronomi, Dansk Grammatik og
Brevstil, Ortografi, Kalligrafi, Aritmetik, Vexelregning, dobbelt
Bogholderi, Dans, Tegning, Musik, Svømning, Gymnastik, Fægt
ning. Hos Christiani lærtes tillige Fysik, Kemi, Snedker- og
Drejerarbejde. Da det daglige Timeantal kun var
6
til 7, have
naturligvis nogle af Fagene fornemmelig været forbeholdte Pen
sionærerne , andre fornemmelig dem, der henholdsvis vilde
gaa Handelsvejen eller den studerende Vej. Men hvad der
aabenbart har været fælles for Alle, var Anvisning til Kund
skab i Moral og i de opdukkende Realvidenskaber samt Ud
vikling af Legemets Færdigheder1).
I Døtreskolerne lærtes: Dansk, Tysk, Fransk, Engelsk,
Moral, Religion, Skrivning, Regning, Historie, Geografi, Natur
historie, Kalligrafi, Haandarbejde, Blomsterforarbejdning, Teg
ning og Dans. Ogsaa her lagde man altsaa Vægt paa Moral,
Haandgærning og Legemsanstand2).
b K. T. 1802 Pg. 497, ff.
2) Sammesteds.
Rubin: 1807-14.
2