StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie

Almueskolen. Statsseminarier.

For de lærde Skoler var og blev dog den klassiske Under

visning Hovedhjørnestenen. Det var sikkert med god Grund,

at en Plakat af 22. Marts 1805 befalede, at Undervisning i

dansk Grammatik skulde udgøre en særskilt Lektion gennem

alle den lærde Skoles Klasser. Endvidere skulde der i disse

Skoler saavidt mulig læres Tysk og Fransk, og Elementår-

geometri skulde indføres som Fag.

For Almueskolens Vedkommende bestemtes det ved Fattig

planen af 1799 for København, at alle Børn, som ikke havde

Forældre, der kunde betale for deres Undervisning, skulde be

søge de ved offentlig eller privat Godgørenhed bestaaende

Fattig- og Friskoler, og naar disse ikke strakte til, skulde

Fattigvæsenet sørge for at tilvejebringe Skoler. Undervisningen

skulde bestaa i Elementarfagene, dernæst noget Historie og

Geografi, navnlig om Fædrelandets Forhold, nogle Sundheds

regler, noget Kundskab til Naturen etc. Og endvidere — atter

her — baade for Drenge og Piger Haandgærning (Spincling,

Syning etc.) og Legemsøvelser. Paa den Tid Planen udkom,,

vare 700 Almuebørn uden Undervisning.

I 1791 oprettedes paa Blaagaard ved København det første

Statsseminarium for Skolelærere. Det var i det hele priseligt,

at man havde Øje for, at der maatte opdrages Lærere for at

opdrage Børnene. Den almindelige evropæiske Strømning satte

i hele Undervisningsvæsenet sine kendelige Mærker herhjemme,

og det er i saa Henseende ikke uinteressant, at med det ny

Aarhundredes Begyndelse, i Aaret 1802, afsendtes for offentlig

Regning tvende Lærere til Schweiz for at gøre sig bekendt paa

Stedet med Pestalozzis System og Virksomhed1).

I Datidens Aandsliv staar Interessen for Skolevæsenet som

et Lyspunkt. Thi denne Interesse blev ikke blot ■ til Gavn for

de faa og udvalgte Kredse, men skabte for Folket som Helhed

et Kundskabsgrundlag, der — om end i og for sig beskedent —

bragte den danske Almue paa et højt Stade mellem Evropas

Befolkninger i hin Tid. Det var en Interesse, som var fælles for

9 K. T. 1803 Pg. 67. Jfr. den ene af de Udsendtes (Strøms) Erindringer

i „Vor Ungdom“. Kbhvn. 1890.