36 / 651
12
Hygiejniske Forhold.
Det var ikke urimeligt at søge Rekreation, naar man kunde,
udenfor Byen, thi Husene i denne vare ikke renlige, og Luften
var ikke god. Om dette Faktum var der ikke Uenighed, kun om
Anledningen dertil og om Virkningen deraf. ,Og man holdt ikke
altid af at høre den hele Sandhed derom. Det vakte en Storm
af Indsigelser, da en Forfatter endnu et Stykke ind i Aarhun-
dredet udtalte, at Københavnernes blege og mindre friske Ud
seende ikke saa meget kom af Klimaet og Levemaaden som af
Mangel paa Renlighed i Gaderne, af ildelugtende Rendestene,
af den beklumrede Luft i Folks Værelser, sidst og ikke mindst
af personlig Urenlighed1).
Den sidste Bebrejdelse sigtede til, at Befolkningen ingen
Bade brugte og ingen Lejlighed havde dertil. Netop i disse
Aar søgte man imidlertid saa smaat at raade Bod derpaa.
Der indførtes Levering af varme Bade til Hjemmene, og der
gaves Bevillinger til Oprettelse af nogle Badeanstalter og Svømme-
skoler2). Ungdommen benyttede nu og da Søbade, og Fattig
væsenet havde en Søbadeindretning ved Langebro. Endelig
fandtes Badeindretninger paa Hospitalerne for disses Patienter.
Men alt i alt var det rent undtagelsesvis, at Nogen tog sig et
Bad. Da for Aarhundreder siden Misbrugen af Bade og Bad
stuer standsede, ophørte samtidig Brugen deraf.
Men benyttedes Stranden saaledes kun lidet til at bade
sig i, benyttedes den saa meget mere som Optagelsessted for
alskens Spildevand og Urenlighed. Kanalerne og Stadsgraven
udsendte ildelugtende og fordærvelig Luft, og Havnen maatte
stadig paany opmudres.
Der manglede dog ikke alvorlige Reformforsøg paa at hid
skaffe bedre sanitære Forhold. Indirekte søgtes dette naaet ved
Reformer af Vandvæsenet, Renovationsvæsenet m. v. — hvorom
nærmere nedenfor —, mere direkte søgtes det opnaaet ved Af
skaffelse af Begravelser i Kirkerne, Flytning af sundhedsfarlige
Næringsveje o. 1.
Det var en lykkelig Forandring, man foretog, ved at sætte
1) „Dagen“ 5. Oktbr. 1814.
2) K. T. 1804, Pg. 686.