Statuer og Palæer. Omegnen.
11
mecl dens Tage og Skorstene, Taarne og Spir ligge for Ens
Fod.
Hvad man var stolt af, var Kongens Nytorv og Amalien
borg Kvarteret med de mange Palæer, rige Adelsmænd og
Handelsfyrster havde opført, af selve Palækresen med Frederik
den femtes Statue, som Asiatisk Kompagni havde rejst i sine
Velmagtsdage for altfor dyre Penge, af Christian den fjerdes
Bygninger, som en god Skæbne holdt sin Haand over. Men
det pragtfulde Christianshorg Slot laa i Ruiner, Nikolaj Kirke
var en Tomt — faa Aar efter laa Frue Kirke i Gruset. Og,
som vi have set, hvad man end mente om Soliditeten og
Hensigtsmæssigheden af Nybygningerne efter 1795, Smagfuldhed
var der Ingen, der roste dem for, og gamle Bygninger, pryde-
lige ved skønt eller karakteristisk Ydre, fandtes der faa eller
ingen af. Af Monumenter var nylig rejst Æremindet (Friheds
støtten) udenfor Vesterport , men de aabne Pladser frembød
ellers kun Lidet for Øjet, Brobygningerne vare tarvelige, og af
Parker og Haveanlæg fandtes kun den lemlæstede Rosenborg
Have, der da ogsaa med sine Pavilloner, Skulpturer, Spring
vandet, sine velholdte Plæner, Gange og Blomsterbede, var et
livligt besøgt Spadserested.
Men slap man først udenfor Byen. hvor man havde op-
naaet, at kun Kørende og Ridende betalte Portpenge, da havde
man Frederiksberg med sine Landsteder, Traktørsteder og
Slotshaven vestpaa, og nordpaa hele den Omegn, der hører til
Landets skønneste Punkter, og hvortil de Fleste i det mindste
en enkelt Gang om Aaret søgte at naa; da galdt Reisen i
København nærmest Dyrehaven med Dans og Leg og Gøgler
marked paa Bakken.
Kun faa vare imidlertid Landstederne derude. Man boede
„paa Landet“ ad Frederiksbergkanten, nu og da ogsaa nær
udenfor Nørre- eller Østerport. Meget rige Folk, eller Folk,
hvis Virksomhed ikke nødte dem til at tage til Byen, boede i
Gentofte, Lyngby o. s. v., men paa Strandvejen fandtes vel
enkelte store og pragtfulde Haver, men ikke de Snese og Snese
af Villaer, en senere Tid skulde se den hele Vej langs Øresund
garneret med.