Gadernes Udseende.
9
Christianshavn, i Nyboder og i en stor Del af den sydvestlige
og nordlige Del af Byen havde Gaderne Plads til tre Vogne ved
Siden af hinanden. Men Brolægningen var efterhaanden kommet
i Forfald og var nu i elendig Tilstand. Om Sommeren anvendtes
ingen Vanding,
0111
Vinteren blev Sneen længe liggende,, før den
bortførtes, og de dybe Rendestene benyttedes til Glidebaner.
Fortove fandtes vel, men syntes mest at være til for Husejernes
egen Skyld; midt ad Gaden fandtes for Fodgængere to Rækker
større Sten, hvorfra man dog maatte vige ud for Vogne. Til
Gadernes Belysning anvendtes et Par Tusind mat brændende
Tranlygter.
Med de Levninger af gamle Huse og snævre Gader, der
endnu fandtes, med en Rigdom af langtudhængende Skilte for
alle Professioner — Saxe fra Skrædderne, Støvler fra Skoma
gerne, Nøgler fra Klejnsmedene, Hestesko fra Grovsmedene,
Bækkener fra Barbererne etc. — frembød Byen paa en Maacle
et mere afvexlende Skue end nu.1) Selve Livet paa Gaderne
var ogsaa mere broget end nu. Der var forholdsvis stærk
Vognfærdsel, ogsaa af Luxusvogne, thi velhavende Folk havde
i Regien deres eget Køretøj og mange holdt adskillige baade
Heste og Vogne2). Hunde fandtes i Overflod, og herreløse
Hunde strejfede
0111
i Hundredevis, i Sommeren 1801 ihjelsloges
der i København 815 omløbende Hunde!3) Befolkningens Klæde
dragt var mere afvexlende end nu. Den gamle Tids trekantede
Hat og Pisk i Nakken var endnu ikke forsvunden, og den ny
Tids Moder vare ikke beherskede af de ensfarvede Klædninger,
men Frakker (Kjoler), Veste o. s. v. vare tidt af kulørte Stoffer
og skrigende Farver. Den store Mængde Soldater og Matroser,
Byen rummede, de mange Uniformer, der prangecles med, Bøn
dernes, særlig Amagernes, Nationaldragter, Haandværkernes
9 W erlau ff: Tilstande og Stemninger o. s. v. Ved F. Schiern. Kbhvn. 1874.
9 „De 220 Grosserere vi have — — holde nu, tror jeg, paa Faa nær,
Ekvipager. Mange af dem have
6
til
8
Heste og adskillige Vogne“.
N athanson. Forerindring til Lueder: Om Jødernes Forædling. Kbhvn.
1813.
8) K. T. 1801, Pg. 572.