34 / 651
10
Gadelivet.
professionelle Dragter — Bryggere med røde Huer og blaa Jakker,
Frisører med hvide Buxer etc. — brød Ensartetheden og gav
Gadelivet Farver.
Men der skete ogsaa mere paa Gaderne end nu. Naar
Natmandens Folk gik
0111
og slog Hundene ned, naar Kvæg-
transporterne foregik til Slagterne, hvoraf mange endnu havde
Slagterier inde i Byen, naar Stodderkongerne, under Drengenes
Hujen og Befolkningens Partitagen, samlede Betlere ind, naar
Vægterne opsankede drukne Folk og i Optog bragte dem paa
Stiger til Politikammeret, naar store Partier Skoledrenge eller
Haandværksdrenge holdt Batalje under Tilskuernes Opmuntring,
naar Klokkerne klemtede, Trommerne gik, og Sprøjter, Sluffer
og Karrer foer afsted — naar alle saadanne Hverdagsbegiven
heder foregik, da var der et Røre og en Sammenstimlen, hvor
til Anledningerne nu ere ophørte. Man levede mere paa Gaderne
end nu. Velhavende Folk kunde staa i Kælderhalsen til deres
Ejendom og faa en Passiar med de Forbigaaende, Handel fore
gik paa aaben Gade omkring de udhængte Sager, Sælgekællinger
gik fra Gade til Gade og udraabte deres Frugt, deres Viktualier,
deres Viser tilsalgs, paa Højbroplads stod Jøderne og solgte
Piskebaand, Manufakturvarer og Galanterikram, i Borgergade
og Adelgade vare hele Markeder for Handel med gammelt Tøj,
hvor Lejligheds- og Butikstyve kunde faa Afsætning til Kræm
merne, og disse atter til Soldater og Matroser, som samledes
her for at gøre deres Indkøb. Blodige Slagsmaal kunde finde
Sted ved saadanne Lejligheder, det gik løs med Knive og
Sabler, Politiet stod magtesløst, og kongelige Ordrer
0111
Stand
retter kunde blive nødvendige1).
Det brogede Gadeliv maatte erstatte, at København egent
lig ikke var nogen smuk By. Selvfølgelig, den Skønhed at
ligge ved en stærkt besejlet Havarm kunde ikke tages fra den,
men Byen selv, indsnævret mellem sine Volde, frembød intet
særligt malerisk Skue, hvor livligt end det beundrede Prospekt
kunde være, naar man fra Frederiksberg Bakke saa Hovedstaden
l) Kane. A Juli 1807.