11 / 134
dant Foretagende, der aldrig vil kunne betale sig, men for
det andet faar De aldrig Tilladelse til det. Tror De at
Militæretaten vil overlade Dem al den Plads, som de nu
bruger til Øvelse for Ingeniørerne? Aldrig i Verden. De
faar nej øjeblikkelig. Anvend De hellere Deres Energi og
Dygtighed paa noget andet, der er mere fornuftig.«
Men Carstensen stod ganske rolig og læste højt af
en Plakat, der var slaaet op paa en Pæl inde paa Pladsen:
»Her maa ingen g ra v e e fte r gam le Ben«, og sagde
saa meget stilfærdig, men med en Overbevisning, der aldeles
imponerede den anden: »Min kære Løjtnant, naar Sommeren
kommer, skal De se denne Plakat forsvinde og Rydnings
arbejderne begynde, og inden vi har naaet Høst, staar
»Tivoli« fix og færdig, det sværger Georg Carstensen og
Jeg> °g Jeg har til Dato gennemført alt hvad jeg har sat
mig i Hovedet!«
Lieutnanten rystede blot paa Hovedet, saa vendte
de to Herrer om og gik atter ind til Byen.
*
*
*
I Begyndelsen syntes det virkelig som om Tvivlerne
skulde faa Ret, thi med den mest haardnakkede Stædighed
nægtede Autoriteterne at overlade Carstensen Pladsen,
specielt til Brug for folkelige Forlystelser, men de kendte
ikke hans Energi. En skønne Dag søgte og fik han
Audients hos vor sidste Enevoldshersker Christian den
ottende. Denne var, som bekendt, en meget kundskabsrig
og literær dannet Mand, men han havde neppe det rette
Begreb om Folkets Ønsker, han behandlede i Begyndelsen
Sagen temmelig afvisende, men Carstensen fik heldigvis
en lys Ide.