TivoliI50Aar

»Deres Majestæt vil tillade mig at gøre en sidste

Bemærkning,« sagde han.

»Tal,« svarede Kongen øjensynlig lettet ved at den

besværlige Audients snart var forbi.

»Naar Folk morer sig, glemmer de at politisere.«

»Ganske vist,« svarede Majestæten og lyttede op

mærksom efter hvad der videre vilde komme.

»Oppositionen har grebet meget om sig i den senere

Tid og vundet mange Tilhængere.«

»Ja desværre.«

»Naar jeg til Sommeren møder frem med mit »Tivoli«,

da vil det blive en saadan Begivenhed, at Blade, Opposi

tionsfolk og de store, brede Lag ikke vil tale om andet,

Folket vil strømme derind, det vil more sig, og alle For

dringer om fri Forfatning etc. er glemt for lang Tid, det

garanterer jeg Deres Majestæt.«

»De har Ret, det er i alle Tilfælde et Forsøg værd,«

og Majestæten satte sin egenhændige Underskrift under

Ordren, der gav C. fri Raadighed over Pladsen.

Derom staar der i Tivolivisen:

»Et Hurra for Entrepenøren,

Gud glæde hans kløgtige Krop,

Han fik saagu’ dog Gubernøren

Til at lukke Bastionen op.«

Men dermed var Carstensens Trængsler langtfra forbi.

Bevillingerne fra Politi etc. gik det endda glat med, men

Pengene, dem var det, det kneb med at faa fat i. Skøndt

Aktierne kun var paa 25 Rdl. Stykket, maatte Carstensen

anvende al sin Overtalelsesevne for at faa dem afsat, og

først da adskillige af hans Venner, for at-gøre ham en