TivoliI50Aar

trodsede Sø og salten Vove for at blive delagtig i Herlig

hederne; den 26de Septbr. førte nemlig Dampskibet »Iris«

en Ladning raske Aalborgensere herover, der blev mod

taget med Begejstring, ja endog hædret med en Velkomst

sang i Konsertsalen. Senere fulgte Fynboerne i deres

Kølvand.

Carstensen havde en sjælden Evne til at vinde sine

Undergivnes Hengivenhed. En Dag da det skyllede ned,

og han altsaa vidste, at der ingen Mennesker vilde komme,

slog han resolut kontra Kl. 4, men beordrede desuagtet

endel af Musikerne samt Etablissementets Vaskerkoner og

Opsynsmænd til at indfinde sig lidt hen paa Eftermiddagen,

og saa arrangerede han Bal for dem i Koncertsalen. Mu-

siken maatte skiftes til at spille, og gladelig svingede de

indbudne Gæster sig til de Lumbyeske Toner. Dansen

gik lystig til ud paa Natten, og Carstensen betalte desuden

Smørrebrød,

og Punsch til Herrerne, samt Kaffe til

Damerne. Den næste Dag da han fik Regningen fra

Firmenich studsede han lidt: »Den kan jeg ikke,« sagde

han, »at Mandfolkene kan spise noget Smørrebrød og

drikke endel Boller Punsch, det kan jeg forstaa, men at

10 Madamer kan drikke 7 store Kander Kaffe, der holder

50 Kopper hver, og spise for 15 Rdl. Boller, det gaar

virkelig over min Forstand.«

»Men jeg forsikkrer Direktøren for, at de virkelig har

faaet det,« svarede Konditoren.

»Jeg tvivler ikke om det, men det er min Sæl og

Salighed godt drukket og spist. De Damer har min

Agtelse, vær saa god, her er Pengene.«

Den første, korte Saison, sluttede den 2den Septbr;,

men den 8de lukkedes Etablissementet atter op for en