TivoliI50Aar

»Tror De, at jeg kan trække Heste op af Graven

for en Specie om Ugen?« brummede den Gamle.

»Det er sandt,« svarede C., »det er for lidt, for Frem

tiden faar De to Specier.«

»Fire Daler om Ugen!« raabte Skomageren, »nu maa

Bæstet gerne gaa i Vandet to Gange om Dagen, jeg skal

nok hive den op.«

Paa en ret kuriøs Maade fik Tivoli Tilladelse til at

afholde Dans, der i Begyndelsen haardnakket blev det

nægtet.

Hver Søndag satte Carstensen 6 Musikere til at

spille Dansemelodier ved Siden af en lille grøn Plaine,

omtrent paa samme Sted hvor nu Danseestraden ligger,

og Publikum svingede sig gladelig til de skønne Toner,

men hver Mandag fandtes ogsaa paa Politidirektørens

Kontor en Klage fra samtlige Dansesalonværter i Byen,

over dette Indgreb i deres Levevej; de blev ruinerede,

hvis det blev ved, paastod de. Bræstrup kaldte paa sin

højre Haand, Overbetjent P., og bebrejdede ham i haarde

Ord hans Overbærenhed overfor Tivoli, og P. begav sig

ud paa Etablissementet, for at nedlægge energisk Protest

mod en saadan Overtrædelse af Loven.

»Hør nu min gode Carstensen,« begyndte han, »den

gaar inte, den gaar F

pine mig inte!«

»Hvilket, Hr. Overbetjent,« svarede C. og bød Politi

manden en ægte Havaneser.

»Det med, at De afholder offentlig Dans hver evige

Søndag. Mester er lynende trekvart.«

»Saa, er det virkelig saa slemt?«

»Det bliver i Fremtiden en Mulkt for hver Gang, og

den voxer, den voxer min gode Carstensen.«

P. Engell: Tivoli.