TivoliI50Aar

man kan kun beklage, at der kun existerer mangelfulde

Billeder af den, og var i det Hele taget saa energisk, at

alt atter synes at skulle lykkes for ham. Under disse

Forhold maatte han imidlertid for at leve arrangere Fester

rundtom, og det sled paa hans Kraft.

I Efteraaret 1856 skulde han arrangere en Fest nede

paa Marienlyst. Alt var ordnet med hans sædvanlige

Smag, og blandt andre Forlystelser skulde Busholm ogsaa

lade en Ballon gaa tilvejrs. Carstensen sad inde i Pavil

lonen, da kommer den bekendte Tryllekunstner Professor

Bills ind til ham.

>'Den Ballon brænde,« sagde han.

»Vist ikke nej,« svarede Carstensen gnaven over at

blive forstyrret.

»Jeg sige, den Ballon brænde.«

»Gu’ gør den ikke nej.«

»Jeg gøre Saligheds Ed paa, den Ballon brænde.«

»Herut med Dem,« raabte C., og da Bills ikke kom

hurtig nok ud, hjalp han ham afsted.

Døren blev lukket og Bills forbudt Adgang, men han

gik ganske rolig hen til Indgangen for Publikum, købte

en Billet og raabte nede fra den anden Ende af Salen:

»Den Ballon brænde.«

»Saa skulde da ogsaa Pokker staa i Dem!«

»Jeg sige den Ballon brænde.«

»Ja, lad mig bare faa fat i Dem.«

»Jeg gøre Saligheds Ed paa, den Ballon brænde.«

Men saa kom Professoren ud saa eftertrykkelig, at

han ikke vovede at komme ind igen. Ret fik han imidlertid,

thi da Ballonen havde løftet sig en Snes Alen ivejret,