TivoliI50Aar

gik der Ild i den, og den fløj som et Flammehav ud

over Sundet.

Om Aftenen var der Masser af Mennesker i Pavillonen,

hvor nogle af Københavns mest yndede Sangerinder

foredrog de nyeste Viser, men med ét blev Glæden for

styrret, idet 7 eller 8 holstenske Hestgardister der var

paa Vagt paa Skods

borg trængte ind iSalen,

gjorde Spektakler, slog

Borde istyklcer, hylede

og peb og bar sig ad

som vilde Dyr, noget

drukne var de natur

ligvis. Det øvrige Publi

kum var ved at forlade

Lokalet, da C. og den

bekendte Lods Peter

Hansen tog fat. »Sætter

vi Ryg mod Ryg?«

spurgte C.

»Vel!« svarede Hansen, og faa Minuter efter laa de

8 Gardister halvt bevidstløse ude i det frie, og traskede

saa slukørede af til Vagtstuen.

Men Rygtet om denne Storbedrift fløj ikke alene ud

over Byen Helsingør, men tillige ud i Sundet til Skibene,

og kort efter kom Matroserne fra hans Broders Fartøj,

som laa derude, ind for at hædre C., og tillige tage et Tag

med, hvis Nederlaget skulde hævnes. Med Fakler i

Haanden ledsagede de ham til Byen; da de kom i Nær

heden af denne, vendte han sig om til dem og sagde

med Taarer i Øjnene: »Tak Børn! Tak! sluk nu Faklerne,