29 / 134
26
stærke og kraftfulde Mænd, som allerede i en forholdsvis
meget ung Alder kunde forbause som Atleter og Brydere.
Til deres Forbund sluttede sig snart en tredie, jevn-
aldrende Kollega, nemlig Pe t e r Busholm, Volkersens
gamle Skolekammerat. Han blev som bekendt senere en
ypperlig Cassander, medens He s s e endnu, trods sine
76 Aar, er en gratiøs og smidig Harlequin. Han er sikkert
den ældste Elsker i hele den civiliserede Teaterverden.
Den første Gang, Peter B. saa’ Akrobater, var paa
Dyrehavsbakken, hvor hans Tante tog ham med ind i et
Telt for at overvære den berømte Kraf fts Præstationer.
Han blev saa henrykt over dennes Kunster, at han næste
Dag bandt sine Ben sammen med Sejlgarn og prøvede
paa saaledes at slaa en Saltomortale, hvad der fik hans
Moder til at briste i Graad og forsikkre, at Drengen var
bleven gal, nu vilde han »slaa Benene af sig, og dø for
hende«. Busholm havde meget Talent for Tegning, hvad
der senere kom ham til udmærket Nytte i Tivoli ved
Arrangement af Optogene, og skar, da han var c. 18 Aar,
en Statue ud af Kork, der forestillede »Napoleon, som
overrækker sin tro Tjener Æreslegionens Kors«.
Moderen dristede sig til at gaa op til Thorvaldsen
og vise ham den, tilligemed nogle af hans Tegninger, og
den store Kunstner blev aldeles forbauset over hvad han
saa, tilmed da han hørte, at Fyren aldrig havde nydt
anden Undervisning end den, der blev givet i den Tids
Friskoler, som var højst middelmaadige. Han vilde absolut
se den unge Kunstner, og hvor meget denne end vred
sig, maatte han op til den store Mester.
»Er det virkelig Dig, der har gjort det Arbejde?«