TivoliI50Aar

Tjeneste, tegnede sig, uden Haab om nogensinde at faa

Udbytte, og adskillige af Haandværkerne, der fik Arbejde

derinde, blev halvvejs nødt til at tage noget af deres

Betaling i Aktier, lykkedes det at faa tilvejebragt den

nødvendige Kapital. Et godt Skub fremad gav det, da

Carstensen atter den 20de og 2ide Marts 1843 arrange

rede Fest i Ridehuset, der vandt umaadelig Tilslutning.

Bygningen var smykket med Dekorationer, der senere

blev brugt paa Tivoli, Lumbyes Orkester og den kgl.

Livgardes Regimentsmusik spillede, og Prices Selskab

fremviste levende Billeder. Hele Arrangementet gjorde

overordentlig Lykke, og var et godt Omen for Fremtiden,

og fra den Tid gik Aktietegningen ogsaa saa taalelig.

Den 8de Juli var man endelig naaet saa vidt, at det

første Spadestik blev gjort paa »Tivoli«; der arbejdedes

ihærdigt, mest ved Hjælp af menige Soldater, der blev

beværtet med Surbrød og

. Pantomimeteatret blev rejst,

men hele Skraaningen foran blev lavet ved Hjælp af fast-

bundne Risknipper, der blev lagt ovenpaa hverandre, med

faststampet Jord imellem, det var jo ikke meget solidt,

men det holdt dog den første Sommer, og blev saa

efterhaanden gjort sikkert ved at køre Jord og Grus paa,

og trykke det fast med Stentromle. De første Bygninger

derinde var højst primitive, thi de bestod hovedsagelig

kun af spinkelt Træværk, betrukket med Lærred, olie

malet uden paa, og med Limfarve forinden, men det saa’

godt ud, og Tegningerne til dem, der var af Carstensen

selv, var originale og fixe. Der blev arbejdet med feber-

agtig Iver, C. var paafærde baade Dag og Nat, han anviste,

roste, dadlede, straffede og belønnede og var ikke bange

for, selv at tage en kraftig Haand med i, naar det galdt;