8 / 134
Georg Carstensen.
D e t var en klar Vinterdag i Aaret 1842, at to
elegant klædte Herrer spadserede ud gennem Vesterport,
over Broen, der førte over Stadsgraven, og langs Rave
linen til de kom til Vestre Glacis, som det kaldtes.
De var i en ivrig Samtale, der lod til at interessere
dem begge i høj Grad, men medens den ene næsten hele
Tiden rystede paa Hovedet og aabent syntes at udtale sin
Tvivl om Rigtigheden af den andens Paastande, kæmpede
denne for sin Overbevisning med en Iver og en Veltalenhed,
der viste, at den var grundfæstet hos ham.
»Men hvor i alVerden, kære Ven,« raabte han, »kan
De komme med en saadan Udtalelse, som at Etablisse
mentet ikke kan betale sig? Har jeg ikke nøjagtig be