112 / 134
det gængse Udtryk en Tid imellem dem : »Aa Herregud!
Det Par Skilling er jo neppe nok til Handskepenge«, men
hvem tog vel Forargelse af det?
Ingen, og ingen forlangte det.
Men Rantzau var Sjælen i det Hele. Han skrev et
Utal af gode Sange til fortræffelige Melodier. Snart var
han patriotisk og snart gemytlig satirisk, men aldrig raa,
og fra sin Plads tilvenstre for Tribunen, ledede han Un
derholdningen ved smaa diskrete Vink.
I mange Aar sad han dernede, han var undertiden
borte en kort Tid, men »Kisten« havde en særegen Til
trækningskraft paa ham, han vendte altid tilbage indtil
han for et Par Aar siden overlod Scepteret til B i l l ed
hug g e r Ca r l s en , for at drage ned i Tivolis yngste
Variété » F r e g a t t e n Set. Ge o r g « , hvor han sammen
med T h o r J e n s e n dirigerer de syngende Kræfter.
Han havde et Herkulesarbejde ifjor, idet han fik
endel af de tyske Sangerinder til at synge sine Viser
ganske ordentligt. Men .det morer ham aabenbart ikke,
som da han sad paa sin gamle reserverede Plads i
»T i v o l i s Va r i é t é « , skøndt der er Liv og Humør nok
i »Lasten«.
lOy