og »Li sbeth«, de to populæreste Kræfter, var engageret
til Folketeatret, og jo kun for den enes Vedkommende
kunde blive erstattet af Hr. Ferd. S c hmi d t , og tredie
Aars Revue gjorde sig ikke, uagtet den bevislig var
finere og vittigere end nogen af de andre.
Saadan er Publikums Smag. Aldeles uberegnelig.
Dermed var Revuernes Tid i Cirkus forbi, men de
fortsattes derimod næste Aar paa det aabne Teater, under
Direktion af Fred. Christensen.
Allerede den foregaaende Sæson havde Christensen
og Hustru samt Forfatteren til denne Bog prøvet paa om
det lod sig gøre, at opføre Smaaoperetter deroppefra,
og da Publikum modtog Forsøget med stor Venlighed,
blev et mindre Selskab engageret.
Det bestod af Damerne Fru Chr i s t ens en og Frk.
L i n c k e , samt Herrerne Chr i s t ens en , A l f r . Mø l l e r ,
Ant h. J e n s e n og Enge i l .
Der opførtes Farcer, Operetter, en Sommerrevue af
Hr. Kjærulff, samt et morsomt men ubestemmeligt Stykke
»Københavnere under aaben Himmel«, af Hr. P. Fristrup.
Alt slog an, og Foretagendet syntes grundfæstet, da
kom Udstillingsaaret, Direktionen mente, at Udlændinge
neppe forstod det danske Sprog, og Komedien var atter
hjemløs.
Ganske vist kom den atter til Hæder og Værdighed
ved de bekendte Japaneserfester, idet tre af de gamle
Kræfter blev engageret til at spille en Japaneserrevue.
Den slog an, trak Plus i en Maaned, men saa rejste
Bærerne, Fred. Christensen og Hustru bort, og senere
har Komedien hvilet derinde.




