TivoliI50Aar

forkyndte dem: »at de var Idioter, der ikke var værdig

at løse hans Skotvinge, at han vilde blæse dem noget,

og at han havde ligesaa meget Forstand i sin lille Finger,

som de i alle deres Kroppe tilsammen, o. s. v. o. s. v.«

Det eneste Udbytte for Samfundet var, at Hr. Erik

Bøgh, der blev opmærksom paa Skuespiller Helsengreens

Talent, fik ham engageret til Casino og pousseret frem.

Han blev, som bekendt, senere en Pryd for vore

Sekondteatre.

Atter laa det brak i lang Tid, thi at det Orlamundt-

ske Selskab i 1864 gav en Kække Forestillinger, var

omtrent uden Betydning, idet Besøget var saa ringe, at

Skuespillerne, der agerede paa Deling, hver kun tjente

ca. 8 Mark om Ugen, og det uagtet der var Koryfæer

som Carl Wulff og Ferd. Schmidt imellem de Optræ

dende.

Først i 1874 kom Cirkusteatret til Ære og Værdighed,

idet Direktør Frd. Müller, der om Vinteren havde Odense

som Station, overtog Ledelsen. Han engagerede frem

ragende Kræfter, som Ferd. Schmidt, Kirchhejner, en

svensk Primadonna Fru Bergstrøm, Fru Helga Bluhme,

Herrerne Jul. Jakobsen, Jul. Larsen o. fl. • En to Akts

fransk Operette »G i r o f l é - G i r o f l a « var Introduktionen,

og alt var tilsyneladende i den skønnneste Orden, da

saavel Publikum som Presse tog venlig imod dette nye

Lorsøg. Den næste store Operette: »Det s tore Lod«,

var man ikke saa heldig med; Tilløbet kom først, da

Direktionen gjorde et heldigt Greb med at sætte 2. Akt

af »Orpheus i Underverdenen« paa Programmet. Stem

ningen imod Tyskland var dengang ikke synderlig venlig,

og da Ferd. Schmidt, der spillede »Jupiter«, havde ma-

7*.