103 / 134
Ioo
skeret sig som »Kejser Wilhelm«, blev han den første
Aften modtaget med stormende Jubel. Kirchhejner var
desuden overordentlig flink som »Pluto«, og da Akten
gik i det rette Farcetempo, trak det Aften efter Aften
fuldt Hus i den tarvelige Træbygning.
Men den tyske Gesandt forstod Sagen anderledes.
Han greb Tyren fat ved Hornene.
En Aften havde han som saa mange andre over
været Forestillingen i Cirkus, og blev da aldeles forfærdet
over at sé sin »gnad . . . Kaiser« parodieret paa den
Maade.
I en Fart kørte han til Udenrigsministeren og klagede,
og denne som øjensynlig lølte sig højlig indigneret, svor
paa, at han ikke havde Anelse om denne -skrækkelige
Forbrydelse, men at den behørige Afstraffelse øjeblikkelig
skulde finde Sted.
Der blev skreven til Politidirektøren og Ferd. Schmidt
blev kaldt op til ham.
»Véd De, at De er missliebig, min kære Schmidt?«
sagde denne.
»Nej,« svarede Schmidt, »hvorfor?«
»Hele det tyske Rige er i Oprør for Deres Skyld.
De har jo lavet Jupiter om til »der greise Kaiser«.«
»Jeg ! ! — Sandelig om jeg begriber hvor de Menne
sker er falden paa den Idé, det maa være sket ganske
tilfældig, hvis der er noget i det.«
»Naturligvis. Men det er bedst at undgaa et nyt
64. Gør derfor mig den private Tjeneste at lægge en
anden Maske til i Aften, saa er hele den Historie ude
af Verden.«