TivoliI50Aar

101

»Med største Fornøjelse. Er der ellers noget til

Tjeneste ?«

»Ikke det mindste. Farvel min kære Schmidt.«

»Farvel Hr. Politidirektør.«

Operetten morede dog i Fremtiden ikke nær saa

meget, som ved de tidligere Opførelser.

Efterhaanden syntes Interessen for Forestillingerne at

tabe sig endel, men Besøget var dog stort nok til, at de

rigelig kunde betale sig, men da den fra Morskabsteatret

bekendte Forfatter Sv. Sv. havde leveret en Art Revue,

som gjorde komplet Fiasco og kun gik et Par Aftener,

var det ved at sige stop. Publikum nedlagde en energisk

Protest.

Den næste Dag gik Forfatteren rundt paa Etablisse

mentet og spurgte efter Direktøren.

»Jeg maa tale med ham, — jeg maa absolut tale

med ham,« sagde han.

»Hvad i al Verden vil De tale med ham om?«

spurgte Ferd. Schmidt, »han er Dem vist ikke saa venlig

sindet.«

»Jeg vil kun kondolere ham af ganske Hjerte,« sagde

Digteren, »for saadan en Vandgang er dog noget!«

Jeg tror, heldigvis for ham, ikke at han traf Direk

tøren.

Sæsonen gik saa siidelig hen, uden stort Udbytte,

uden Skandale, men ogsaa uden nogen betydelig Succes,

og da »Beni-Zoug-Zoug-Araberne« maatte kaldes til Assi

stance til Slutningen, for at redde Æren, vidste enhver,

at nu var Ævret opgivet for næste Aar.

Ganske rigtig. Komedien gik atter ind, men kun for

som en anden Fugl Phønix, at hæve sig af sin Aske i