RØMERS OBSERVATORIUM TUSCULANUM
OG BARTHOLINERNES PILENBORG.
Af HANS KJÆR.
. . c’est lå, peut on dire, que
débuta l’astronomie pratique
moderne,
v. Biesbroeck & Tiberghien.
F
or den almindelige Bevidsthed staar
Ole Rømer
først
og fremmest som den, hvis Aand »tankefast ud-
maalte Lysets Hast«, eller, som han selv foretrak at ud
trykke det, opdagede »Lysets Tøven«, at det bruger en vis
Tid om at forplante sig fra et Sted til et andet. Som be
kendt var dette hans Ungdoms Bedrift i Paris. Som moden
Mand kunde det se ud, som var han fuldt ud taget i det
praktiske Livs Tjeneste, hvad enten man tænker sig
»Etatsraad Rømer« som den virksomme Politimester i
København eller som Regeringens indsigtsfulde og ener
giske Ordner af Matrikulvæsen, Maal og Vægt, Kalender
væsen, eller andre omfattende Opgaver. Billedet af P ro
fessoren i Astronomi forsvinder næsten i alt det praktiske.
Men for Rømer selv var dog maaske alle disse Gøremaal
Intermezzi, som holdt ham borte fra videnskabelig Virk
somhed, borte fra selv at stille sig nye Opgaver og lettere
overvinde de Hindringer, som stillede sig i Vejen for
Tanken, end det praktiske Liv tillod. Var dette ikke Til
fældet, var han vel næppe vedblevet med at lade Instru
menter konstruere eller havde skaffet sig Mulighed for
11




