157 / 594
Observatorium Tusculanum og Pilenborg
147
des om det Tusculanum, som virkelig byggedes, ganske
udførlig Oplysning hos P. Horrebow i Basis Astronomiae
1735, S. 139 o. fl., ligesom der paa PI. VIII findes den her
gengivne Grundplan1). Bygningen var fuldstændig kva
dratisk, 17 danske eller rhinske Fod, altsaa omtr. 5/4 m,
paa hver Led. Det var sænket lidt ned, saaledes at Gul
vet har ligget lidt lavere end Jordfladen udenom. Hen
sigten hermed var ganske nærliggende, at undgaa den
stærke Vindpaavirkning, som man kendte saa vel fra
Rundetaarn, ligesom ogsaa for stærke Temperatursving-
ninger. Sænkningen var dog kun 1 Fod; Horrebow siger
nemlig, at Væggene udvendig var 5/4’, indvendig 6/4’
høje. En Del af det søndre Rum var afskildret som en
Art Opholdsværelse, med et Ildsted ved den ene Væg,
samt en Seng eller Løjbænk.
I det uregelmæssigt formede Hovedrum fandtes ved
Væggen 4 Ure, samt endelig Instrumenterne, hvis Axe
laa 3/4 Fod over Jordfladen, altsaa formentlig 4/4’ over
Observatoriets Gulv. Støtterne til Kikkerterne var ikke
opmurede, som man kunde have ventet, men bestod af
svære Fyrrestolper. Der var kun 3, stillede retvinklet
mod hinanden, saaledes at den ene var fælles for begge
Instrumenter. Horrebow erkender, at dette ikke var hel
digt, og nævner ligeledes, at Instrumenternes haandværks-
mæssige Udførelse ikke var fuldt tilfredsstillende. Kik
kerternes Omdrejningstappe var koniske, ikke cylindri
ske, af Messing, selvfølgelig det hamrede Messing, som
har en ganske betydelig Haardhed og Modstandsevne mod
Slitage. Til Korrektionen af de uundgaaelige Instru
mentfejl havde Rømer udtænkt en Række Metoder. Om
l)
Jvf. ogsaa C. F. R. Olufsen, De longitudine speculae Hau-
niensis, 1850, S. 31 o. flg.
J. G. Galle, Olai Roemeri Triduum,
passim. Ganske upaalidelig er Jac. Badens Kiøbenhavns Universitets
Journal, 1793, S. 161, der endogsaa kalder Observatoriet Pilenborg!